Acurra billede af den nye foye.
Nyhed

Accura opruster på diversitets- og inklusionsområdet

Accura har en klar målsætning om at have diversitet på alle niveauer af organisationen. Det handler om at tiltrække, udvikle og fastholde en divers pulje af talenter. Det handler også om en inkluderende ledelse, der kan omsætte diversitet til værdi og glæde for vores medarbejdere og kunder.

“Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, samtidig med at vi fortsat vil tilbyde toprådgivning til vores kunder. Her er diversitet og inklusion vigtige konkurrenceparametre, som vi ønsker at styrke”, siger Thomas Weincke, partner og bestyrelsesformand i Accura.

Vi har i nogen tid nu arbejdet internt med diversitet og inklusion, blandt andet i regi af vores Diversity Council. Det har været en givtig proces, og vi ønsker at prioritere arbejdet med diversitet og inklusion på samme niveau som andre strategiske områder. Derfor opruster vi nu med Natalia Rogaczewska som Accuras nye Diversity & Inclusion Manager.

“Vi er meget glade for at byde en stærk kapacitet som Natalia velkommen til Accura. Hun har den helt rigtige profil til både at udvikle og udfordre os alle i det videre arbejde med diversitet og inklusion, og vi glæder os til samarbejdet”, fortsætter Thomas Weincke.

Natalia Rogaczewska har indgående erfaring med ledelse, interessevaretagelse og organisationsudvikling både nationalt og internationalt. Hun er medlem af Dansk Industris arbejdsgruppe More Women in Consulting ogtilknyttet Altinget som fast skribent om kønsdiversitet og ligestilling. Natalia har desuden sin egen virksomhed VÆRDBAR, der rådgiver om strategisk håndtering af barsel i forhold til øget konkurrenceevne, kønsdiversitet og inkluderende ledelse.

“Diversitet og inklusion er vigtigt for konkurrenceevnen med stigende krav til virksomheder fra både lovgivere, samarbejdspartnere, samfund og medarbejdere, men også for den langsigtede bæredygtighed rent menneskeligt. Accura har en vigtig og modig selverkendelse af, at arbejdet med diversitet og inklusion kræver en betydelig indsats, hvor de bedste løsninger findes i en åben og konstruktiv dialog uden et “quick fix”. Samtidig har de høje ambitioner, der gør, at de er villige til at lægge sig i selen, også i det lange løb. Det, synes jeg, er unikt”, siger Natalie Rogaczewska.

Stort velkommen til Natalia Rogaczewska, der kommer til at have sin gang på kontoret i København.