En karriererejse i Accura

Line, der i dag er stud.jur. i vores afdeling for Renewable Energy, er et godt eksempel på, hvordan man kan forme sin egen karriererejse i Accura. Allerede fra begyndelsen havde hun en klar ambition om at arbejde med vedvarende energi – og gennem nysgerrighed, engagement og mod på nye udfordringer har hun målrettet bevæget sig gennem flere funktioner i huset for at nå dertil, hvor hun er i dag.

“Jeg har været igennem min egen lille karriererejse i Accura-rammer. I mit første sabbatår startede jeg som office supporter, og da jeg startede på jurastudiet i 2023, fik jeg mulighed for at forsætte som administrationssupporter.  

På mit andet semester blev jeg ansat i vidensafdelingen. Her fik jeg mulighed for at prøve kræfter med forskellige retsområder i takt med, at jeg selv fik et større indblik i juraen på studiet. Det var en god måde for mig at udforske forskellige emner i trygge rammer – med henblik på at søge ud i en afdeling på et tidspunkt.

Da der åbnede sig en stilling i Renewable Energy, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville søge den. Helt fra min ansættelse i 2022 har jeg syntes, at Renewable Energy virkede som en afdeling med et stærkt socialt fællesskab, et spændende fagligt område og et internationalt perspektiv, som jeg fandt meget tiltalende. Min interesse blev kun styrket, efter jeg havde arbejdet med opgaver fra afdelingen i Viden.

Mine kollegaer i afdelingen har taget utroligt godt imod mig, og jeg glæder mig til at fordybe mig yderligere og opnå en dybere forståelse for både den juridiske og den praktiske del af arbejdet i afdelingen for Renewable Energy.”