Christian rådgiver primært om nationale og internationale ejendomstransaktioner, udviklingsprojekter, datacenterindustrien og hotelbranchen og inden for erhvervslejeret og selskabsret. De seneste år har han bistået både købere, sælgere og udviklere i nogle af de største og mest komplekse transaktioner og udviklingsprojekter på det danske marked. Han har desuden hjulpet nationale og internationale aktører med at etablere partnerskaber, joint ventures og andre kommercielle samarbejder og selskabsstrukturer.
Christian er ansvarlig for Accuras datacenterteam, som yder specialiseret rådgivning til udviklere, operatører og investorer om alle forhold vedrørende datacentre, herunder ejendoms- og jordkøb, regulatoriske og miljømæssige forhold, energispørgsmål, udarbejdelse og forhandling af "co-location"-kontrakter, håndtering af overskudsvarme og etablering af selskabsstrukturer mv.
Christian har et stærkt fokus på projektledelse og kombinerer juridisk ekspertise med kommercielle løsninger i tæt samarbejde med transaktionens eller projektets parter.