Ønsker du at arbejde i et miljø med inspirerende kolleger, hvor gensidig, faglig respekt og samarbejde er nogle af nøgleordene?
Vi søger en kreditorbogholder, der ud over at have erfaring med bogholderi fungerer bedst i et dynamisk team med vægt på ordentlighed både i forhold til opgaverne, men også over for hinanden. Måske er du vores nye skønne kollega?
Du bliver en del af en økonomiafdeling på 21 personer, der dagligt yder høj service til vores jurister og øvrige medarbejdere. Tempoet og ambitionen er høj, tonen er god, og der er kort fra idé til handling.
Philip Strømmen, studentermedhjælper Økonomi
“Som medarbejder i Økonomi har jeg oplevet, hvordan faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Jeg bliver udfordret, udviklet og løftet, og jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag.”
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- at sikre korrekt håndtering og registrering af indgående kreditorfakturaer
- at foretage daglige udbetalinger fra banken
- at udarbejde løbende bankafstemninger
- at afstemme kreditorer
- at deltage i månedsluk
- at deltage i projekter i økonomiafdelingen (fx implementering af nye systemer)
- at medvirke til optimering, udvikling og vedligeholdelse af processer og arbejdsgange i afdelingen.
Hvad tilbyder vi?
Din ugentlige arbejdstid er 37 timer, ekskl. frokost. Der kan forekomme ekstra arbejde i forbindelse med månedsluk. Vi har gode ansættelsesforhold med bl.a. overtidsbetaling, hvor du kan vælge at få udbetalt de ekstra timer eller bruge dem til afspadsering og/eller ferie. Hertil kommer sociale arrangementer, frokostordning, sundhedsforsikring, og allerbedst er vores unikke sammenhold i afdelingen!
Vi forestiller os, at du:
- er økonomiuddannet og har en grundlæggende forståelse for og erfaring med bogholderi
- er erfaren i Excel
- arbejder struktureret, grundigt og brænder for at løse enhver opgave korrekt
- er holdspiller, der udstråler arbejdsglæde og godt humør, og som gerne vil bidrage til Accuras servicemindede administration
- trives med rutinepræget arbejde og tager ejerskab på egne opgaver.
Hvem er Accura?
Accura er et af Danmarks førende erhvervsadvokatkontorer og er markedsledende inden for transaktioner. Vi er et kontor med højt til loftet, kort fra tanke til handling, og vi er tæt på 550 medarbejdere.
I Accura løfter vi i flok og spiller hinanden gode. Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område. Dette er i erkendelse af, at forholdet til den nærmeste leder er helt afgørende for trivsel, motivation, udvikling, tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere.
Vi bor i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj metrostation som nærmeste nabo.
Lyder det spændende?
Så send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV. Vi afholder løbende samtaler med opstart i uge 32, da vi er gået i sommerferie-mode. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til kreditor- og klientkontochef Maria Abel på +45 3193 7925.