Fuldmægtig til Corporate & Commercial

Har du lyst til at specialisere dig yderligere inden for selskabsret og kommercielle forhold og blive en del af et af branchens bedste fællesskaber? Så er du måske vores nye fuldmægtig!

Jobbet
Du kommer til at være en del af et af de bedste teams i branchen, som rådgiver både danske og internationale erhvervskunder i relation til selskabsret og generel erhvervsret. Og du kommer ikke til at gøre det alene. Hos Accura tror vi nemlig på, at vi skaber de bedste resultater sammen.

Vores specialer i afdelingen omfatter:

  • Corporate & Commercial-bistand i forbindelse med M&A
  • generelle selskabsforhold, herunder kapitalselskaber, personselskaber, fonde og foreninger
  • omstruktureringer
  • medarbejderincitamentsprogrammer
  • generationsskifte
  • købe- og aftaleret
  • indkøb, distribution og franchise
  • udvikling og salg

I Corporate & Commercial får du 18 dygtige kolleger og bliver en del af et ungt, socialt og ambitiøst team, hvor kravene til faglighed og kommerciel forståelse er høje. Afdelingens ledere har stort fokus på at sikre nærvær og trivsel samt at støtte op om din udvikling og performance.

Vi forestiller os, at du:

  • er eller bliver 1.- eller 2.-års fuldmægtig
  • er analytisk tænkende og struktureret i din tilgang til opgaver
  • har faglig stolthed og navnligt en god forståelse for de formueretlige og selskabsretlige fag
  • tager ansvar for dine opgaver og er nysgerrig på at lære mere og blive fagligt udfordret
  • evner at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning og intelligente løsninger
  • er en holdspiller, der udstråler arbejdsglæde og godt humør, og som gerne vil bidrage til fællesskabet
  • trives med at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • er dygtig til skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk.

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et kompetencegivende job i en dedikeret erhvervsadvokatvirksomhed med en flad organisation og knap 500 medarbejdere, hvor vi prioriterer faglig og personlig udvikling højt. Vi tror på, at forskellighed og fællesskab giver de bedste forudsætninger for dynamisk og nytænkende rådgivning. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du bliver desuden omfattet af vores sundheds- og pensionsordning. Vi har sociale arrangementer på tværs af afdelingerne og i fuldmægtiggruppen, Accura Academy, som har kurser, der understøtter din fuldmægtiguddannelse, og meget andet.

Læs mere om, hvordan vi investerer i dig som fuldmægtig, på vores fuldmægtigunivers

Hvem er Accura?
En af Accuras kernekompetencer er rådgivning i forbindelse med køb, salg og sammenlægning af virksomheder. Vores kunder efterspørger en tværfaglig specialistrådgivning med kommerciel indsigt.

Forretningsfokus er i vores DNA, og juraen er vores værktøj.

I Accura løfter vi i flok og spiller hinanden bedre. Derfor er vores fuldmægtige blandt de allerdygtigste i Danmark. Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område. Dette sker i erkendelse af, at forholdet til den nærmeste leder er helt afgørende for trivsel, motivation, performance, tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere.

Hvad gør du nu?
Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV, dit eksamensbevis og din karakterudskrift. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til partner Mikkel Hanskov på +45 3078 6793 eller junior HR business partner Olga Wittenborg på + 45 3945 0576.

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater.