Erfaren jurist/advokat til sanktioner, eksportkontrol og ESG

Arbejder du med sanktioner og eksportkontrol, og måske også ESG og andre regulatoriske forhold, og kunne du tænke dig at blive en del af branchens bedste fællesskab hos et af Danmarks absolut førende advokatfirmaer? Så er du måske vores nye kollega i Accuras regulatoriske team.

Vi har travlt og har brug for en kollega med solid erfaring med juridisk rådgivning inden for særligt sanktioner og eksportkontrol.

Jobbet
Du vil indgå i et af branchens bedste teams inden for regulatoriske forhold, som rådgiver både danske og internationale virksomheder i nogle af de største og mest komplekse sager inden for konkurrence- og udbudsret, investeringsscreeningsloven (FDI), erhvervsstrafferet, eksportkontrol, sanktioner, ESG mv. Og du kommer ikke til at gøre det alene. Hos Accura tror vi nemlig på, at vi skaber de bedste resultater sammen.

Teamet er ungt, socialt og ambitiøst med et fantastisk sammenhold, og hvor der sættes en ære i, at alle trives og selv er med til at udfylde rammerne for deres hverdag.

Du vil blive en del af både afdelingens og Accuras advokatnetværk, som du kommer til at lære bedre at kende gennem sociale og faglige arrangementer på tværs af huset.

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et fleksibelt og udviklende job i en dedikeret erhvervsadvokatvirksomhed med en flad organisation og +500 medarbejdere, hvor vi prioriterer faglig og personlig udvikling højt. Vi tror på, at forskellighed og fællesskab giver de bedste forudsætninger for dynamisk og nytænkende rådgiv-ning. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer ekskl. frokost. Vi har bl.a. en fantastisk frokost-ordning, sociale arrangementer, Accura Academy, som har kurser, der understøtter din personlige og faglige uddannelse, og meget andet.

Læs mere om, hvordan vi investerer i dig som medarbejder, på vores Karrieresite.

Hvem er du?

  • Vi forestiller os, at du har 3-5 års erhvervserfaring med juridisk rådgivning inden for sanktioner og eksportkontrol og har kendskab til eller har lyst til at opnå kendskab til ESG.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med retssagsbehandling inden for de nævnte områder.
  • Du er analytisk og struktureret, og du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret råd-givning og intelligente løsninger.
  • Du er imødekommende, ansvarsbevidst og nysgerrig på at lære mere inden for dine arbejds-områder og blive fagligt udfordret.
  • Du lærer hurtigt dét, du ikke har prøvet endnu.
  • Du er en holdspiller, der udstråler arbejdsglæde og godt humør, og som gerne vil bidrage til fællesskabet.
  • Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk med alle typer mennesker, både på skrift og i tale.

Hvem er Accura?
Accura rådgiver om komplekse transaktioner og projekter inden for bl.a. M&A, fast ejendom og ved-varende energi. Vores kunder efterspørger en tværfaglig specialistrådgivning med kommerciel ind-sigt.

Forretningsfokus er i vores DNA, og juraen er vores værktøj.

I Accura løfter vi i flok og spiller hinanden bedre. Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område. Dette sker i erken-delse af, at forholdet til den nærmeste leder er helt afgørende for trivsel, motivation og udvikling af dygtige medarbejdere.

Vi bor i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj metro-station som nærmeste nabo.

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV, eksamens-bevis og karakterer/karakterudskrift. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR business partner Anette Katrine Bjarkmann på +45 3945 0144.