Surplus Solutions (“Surplus”) ekspanderer internationalt og opkøber FAMECO Group (“FAMECO”).
FAMECO er en international markedsleder inden for salg og restaurering af brugt analytisk laboratorieudstyr og medicinsk udstyr.
FAMECO blev etableret i 2000 og servicerer i dag kunder i mere end 50 lande på tværs af Europa, Asien og dele af Afrika. Virksomheden er ISO9001-certificeret og lagerfører mere end 3.000 systemer og relaterede reservedele til komplekst klinisk- og medicinsk udstyr inden for forskellige anvendelsesområder.
Surplus er en førende udbyder af tjenester inden for Equipment Lifecycle Management med fokus på indkøb og videresalg af klinisk laboratorie- og procesudstyr på de bioteknologiske, farmaceutiske og nutraceutiske markeder. Med opkøbet af FAMECO forventer Surplus et endnu stærkere fodfæste på de internationale markeder samt udrulning af restaurering og tekniske services i USA.
Surplus er en porteføljevirksomhed til NMS Capital (“NMS”), en New York-baseret kapitalfond med fokus på opkøb af mellemstore vækstvirksomheder særligt inden for sundhedsområdet. NMS blev etableret i 2010 og har mere end USD 1,5 mia. under forvaltning.
Accura har rådgivet Surplus Solutions og NMS Capital i forbindelse med transaktionen i samarbejde med McDermott Will & Emery.