Den svenske projektudviklings- og entreprenørvirksomhed Skanska har solgt boligprojektet Hørkær Have i Herlev til Nrep for DKK 740 mio. Handlen er struktureret som en “forward purchase”-transaktion.
Hørkær Have kommer til at bestå af 264 lejeboliger fordelt på i alt ca. 22.720 m2 med parkeringspladser og grønne fællesområder. De første lejligheder står indflytningsklar til december i år, mens hele boligprojektet ventes færdigopført i juni 2025.
Boligprojektet er tegnet af C.F. Møller Architects og er præcertificeret til DGNB Guld af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Boligerne bliver en del af Nreps “open-end”-fond, Nrep Income+.
Accura rådgav Skanska i forbindelse med transaktionen.
Foto: Skanska.dk