Signup Software, der er ejet af den amerikanske venturekapitalfond Insight Partners, har købt det danske softwareselskab DynamicWeb.
DynamicWeb er grundlagt i 1999 og er specialiseret i løsninger inden for e-handel, styring af produktinformation (PIM) og indholdsstyring forbundet med Microsoft Dynamics 365. Gennem et partnernetværk omfattende 175 partnere betjener DynamicWeb mere end 1.500 kunder over hele verden.
SignUp Software er en global uafhængig leverandør af Microsoft-baseret software (Microsoft ISV) og har etableret sig som førende inden for forretningsløsninger, der er bygget specifikt til Microsoft Dynamics 365. Selskabet blev købt af Insight Partners i 2023 og betjener mere end 2.000 kunder i 65 lande.
Købet af DynamicWeb styrker SignUp Softwares position som leverandør af Microsoft-baserede løsninger, men fremmer også virksomhedens vision om at blive den førende Microsoft ISV.
Accura rådgav Insight Partners og SignUp Software i forbindelse med transaktionen i samarbejde med Willkie Farr & Gallagher.