Nrep har købt en logistikejendom i Brabrand ved Aarhus med et nyopført transportcenter på 6.210 m2, som er udlejet til DHL på en 15-årig lejekontrakt, af PCM Invest. Transaktionen omfatter desuden opførelse af yderligere 7.439 m2 logistikcenter på ejendommen, der skal opføres af KT Erhvervsbyg.
Transaktionen, der er en del af Nreps vækststrategi inden for logistiksegmentet, har en samlet værdi på DKK 140,5 mio. og består af i alt 13.649 m2.
Opførelsen af de nye bygninger begynder snarest muligt.
Accura rådgav Nrep i forbindelse med transaktionen.