Joblife

NORTH køber
Joblife

Scroll
Case

NORTH køber Joblife

Det finansielle rådgivningshus NORTH har købt Joblife. Opkøbet skal være med til at styrke NORTH’s rådgivning inden for arbejdsmiljø og deres fokus på, hvordan offentlige og private virksomheder håndterer risikostyring i forhold til deres medarbejdere.

Joblife rådgiver offentlige og private virksomheder om, hvordan de med afsæt i en videnbaseret forebyggelse kan skabe et godt og sundt arbejdsmiljø. I deres setup for rådgivningen indgår også en række uddannelser for virksomhedernes ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljøorganisationer.

Joblife har 40 medarbejdere og kontorer i Allerød, Aarhus, Aalborg, Odense og Kolding, der tilsammen servicerer ca. 2.000 erhvervskunder. Virksomheden er akkrediteret af Arbejdstilsynet og Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

NORTH er Danmarks førende uvildige finansielle rådgivningshus inden for erhvervsforsikring, firmapension, finansielle produkter og realkredit og ejes af den globale forsikringskoncern Howden.

Accura rådgav NORTH i forbindelse med transaktionen og har været rådgiver for NORTH siden stiftelsen.