Nordic Drives Group har gennemført sit tredje opkøb i Danmark med overtagelsen af den elektromekaniske virksomhed Aalestrup Elektro.
Aalestrup Elektro blev grundlagt i 1957 og driver tre elektromekaniske værksteder i Aalestrup, Aars og Skive med i alt 25 medarbejdere. Virksomheden tilbyder bl.a. service, reparationer og reservedele til industrikunder i Nordjylland.
Nordic Drives Group blev stiftet i 2022 med et mål om at blive førende inden for motorer og drev i Nordeuropa. Nordic Drives Group er ejet af den svenske kapitalfond MVI.
Accura rådgav MVI i forbindelse med transaktionen. Accura har tidligere rådgivet MVI i forbindelse med købet af Fabrika og Midtjydsk Elektro.