Nordic Climate Group, der er et porteføljeselskab under Altor Equity Partners, udvider sine aktiviteter i Danmark med opkøbet af Ørbæk Køleteknik ApS.
Ørbæk Køleteknik ApS blev etableret i 2007 og tilbyder salg, service og vedligeholdelse af køleanlæg. Virksomheden har 24 ansatte og hovedkontor i Hvidovre.
Nordic Climate Group er Nordens førende installatør af køle-, varme- og energiløsninger og opererer i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Siden Nordic Climate Group entrerede Danmark i maj 2023, har virksomheden opkøbt en håndfuld virksomheder med assistance fra Accura. Virksomhedens fokus er på at hjælpe sine kunder med at minimere klimaaftrykket og maksimere energieffektiviteten i deres løsninger. Nordic Climate Group, som blev etableret i 2021, har en omsætning på SEK 3,5 mia. og 1.200 ansatte fordelt på mere end 70 lokale afdelinger i Norden.
Accura rådgav Nordic Climate Group i forbindelse med transaktionen.
Nordic Climate Group køber Ørbæk Køleteknik