Den danske sundhedsvirksomhed Lenus har fået tilført en ny ventureinvestering på et trecifret millionbeløb. Investeringen er ført an af den danske tech-succes 3Shapes’ stiftere Tais Clausen og Nikolaj Deichmann og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).
Lenus er en online platform, som personlige trænere, coaches og andre sundhedsvejledere benytter til at skabe værdi og gøre en positiv forskel i deres kunders liv. Platformen tilbyder en alt i en-løsning, der digitaliserer alle led mellem træner og kunde, såsom løbende kommunikation, kostplaner og træningsplaner.
Lenus blev stiftet i 2016 af Bertram Thorslund og har i dag mere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i bl.a. København, Stockholm, Berlin, Hamburg, New York og Los Angeles.
Accura rådgav Lenus og den eksisterende ejerkreds i forbindelse med investeringen.
Accura har rådgivet Lenus siden 2018, bl.a. i forbindelse med tidligere investeringsrunder og opkøb. Læs fx Lenus lander danmarkshistoriens største A-runde investering og Lenus fusionerer med dansk konkurrent.