Home.Earth udvider deres udviklingsportefølje med boligejendommen C.F. Møllers Have på 12.000 m² i Ørestad, som de har købt af Skanska A/S for DKK 520 mio.
C.F. Møllers Have stod færdig i december 2023 og består af 156 lejligheder på mellem to og fire værelser med en gennemsnitlig størrelse på 77 m².
Ejendommen er DGNB-certificeret og integrerer på bedste vis funktionalitet og fællesskab, og det kombineret med en placering i et vækstområde i Storkøbenhavn gør den til en attraktiv investering.
Accura rådgav Home.Earth i forbindelse med transaktionen.
Foto: Skanska A/S pressefoto / fotograf Henrik Jauert