Hobbii

Hobbii sælger
majoritetspost
til kapitalfond

Forskellige farver af garn.
Scroll
Case

Hobbii sælger majoritetspost til kapitalfond

Den danske garnvirksomhed Hobbii har solgt aktiemajoriteten til kapitalfonden Verdane.

Hobbii sælger garn og garntilbehør på sin webshop og i sine 8 fysiske butikker i Danmark og Tyskland. Hobbii har en D2C-forretningsmodel, som betyder, at virksomheden primært sælger egne produkter direkte til forbrugeren.

Hobbii blev stiftet i 2015 og har i flere år været en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Hobbii er i dag til stede i mere end 30 lande, og 85% af omsætningen hentes uden for Danmark.

Hobbii har desuden været i stand til at skabe et omfattende fællesskab omkring strikning og hækling og har fx 1,7 mio. medlemmer i sin kundeklub.

Verdane er en europæisk vækstkapitalfond med kontorer i 6 lande, der siden 2003 har foretaget mere end 135 investeringer.

Målet for Hobbii er nu yderligere internationalisering og skalering af virksomheden.

Accura rådgav Hobbii og sælgerne i forbindelse med transaktionen.