Akeleje Hus

Greater Copenhagen Residential køber
Akeleje Hus i Valby

Scroll
Case

Greater Copenhagen Residential køber Akeleje Hus i Valby

Norske Greater Copenhagen Residential (GCR) har foretaget en ny ejendomsinvestering, da de har købt Akeleje Hus i Valby af svenske Heimstaden Bostad, som har ejet ejendommen siden opførelsen i 2020.

Akeleje Hus er opført i 18 etager og har en central beliggenhed i Valbys nye bydel, Grønttorvet. Ejendommen har 189 mikroboliger på mellem 34 og 63 m2. Til ejendommen hører også et erhvervslejemål med 27 parkeringspladser og attraktiv tagterrasse med udsigt over byen.

GCR er et norsk joint-venture partnerskab mellem ejendomsselskabet Lille Oslo Eiendom fra Oslo og fiskeriselskabet Strand Havfiske fra Ålesund. Sammen har de en målsætning om at opbygge en boligplatform med fokus på nybyggede ejendomme af høj kvalitet i Storkøbenhavn.

Accura rådgav GCR i forbindelse med transaktionen.

Foto: SF Management