Britiske ExcelRedstone har købt datacenterspecialisten Load Services.
Load Services er en af Nordens førende virksomheder inden for løsninger til forretningskritiske IT-miljøer. De tilbyder en omfattende portefølje af produkter og services til datacentre, og selskabet har unikke kompetencer inden for design, installation, implementering og support.
ExcelRedstone har hovedkontor i London og mere end 30 års erfaring inden for IT-infrastruktur og support og tilbyder end-to-end datacenterløsninger til kunder rundt om i verden. ExcelRedstone har etablereret sig som en førende partner inden for implementeringen af blandt andet smarte bygningsløsninger. ExcelRedstone beskæftiger mere end 700 medarbejdere med permanente IT-ingeniørressourcer i over 13 lande.
Accura rådgav ExcelRedstone i alle faser af transaktionsprocessen, herunder i forbindelse med visse lokale due diligence-forhold.