Ekstra Bladet overtager 30% af podcastmediet Mediano.
Mediano er et dansk medie, der hovedsageligt producerer sportsjournalistik i lydformat, primært som podcasts om fodbold. Mediet blev stiftet i 2016 og har i dag knap 11.000 abonnenter. Desuden har mediet produceret mere end 6.000 episoder og er blevet downloadet over 100 mio. gange.
Ekstra Bladet er en del af JP/Politikens Hus og er et af Danmarks førende digitale nyhedsmedier med tæt på 1 mio. daglige brugere.
Opkøbet er en vigtig brik i Ekstra Bladets oprustning på sportsområdet, og bliver det fjerde opkøb på tre år. Ekstra Bladet har i forvejen erhvervet sig Bold, Feltet og Holdet.dk. Mediano fortsætter som et selvstændigt medie under Ekstra Bladets ejerskab.
Accura rådgav Ekstra Bladet og JP/Politikens Hus i forbindelse med transaktionen.
