Coloplast

Coloplast rejser DKK 9 mia.
gennem udstedelse af
nye B-aktier

Scroll
Case

Coloplast rejser DKK 9 mia. gennem udstedelse af nye B-aktier

Coloplast har rejst omkring DKK 9,2 mia. gennem udstedelse af 12,2 mio. nye B-aktier i en rettet emission og privat placering gennemført som en accelereret bookbuilding-proces med udbud af nye B-aktier optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen.

Udbuddet af nye B-aktier blev gennemført som en privat placering til kvalificerede institutionelle og professionelle investorer i Danmark og i visse andre jurisdiktioner samt visse andre personer til markedskurs uden fortegningsret for Coloplasts eksisterende aktionærer.

Den 7. juli 2023 offentliggjorde Coloplast en aftale om at købe Kerecis mod et vederlag på op til USD 1,3 mia. (omkring DKK 8,9 mia.). Det er intentionen, at nettoprovenuet fra gennemførelse af ​udbuddet skal anvendes til betaling af købsprisen i forbindelse med transaktionen.

Coloplast udvikler og producerer produkter til intim sygepleje, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. Coloplast blev stiftet i 1957 og er i dag en globalt førende leverandør af serviceydelser inden for intim sundhedspleje på områderne kroniske lidelser, hud- og sårbehandling, interventionel urologi og stemme og respiratorisk pleje.

Danske Bank A/S var Global Coordinator i forbindelse med udbuddet og var sammen med Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland, Jefferies GmbH og Morgan Stanley & Co. International plc Joint Bookrunners i forbindelse med udbuddet.

Accura var dansk juridisk rådgiver for Joint Bookrunners.

Foto: Coloplast