Uniconta

BU køber
majoritetsandel
i Uniconta

Scroll
Case

BU køber majoritetsandel i Uniconta

Fonde rådgivet af Bregal Unternehmerkapital (“BU”) har erhvervet en majoritetsandel i den danske softwarevirksomhed Uniconta, herunder to distributører i Tyskland og Holland.

Uniconta blev grundlagt i 2015 af IT-iværksætteren Erik Damgaard og udvikler og sælger et cloud-baseret, alt-i-ét regnskabs- og ERP-system (Enterprise Resource Planning) målrettet små og mellemstore virksomheder. I dag anvendes Unicontas løsninger af mere end 45.000 virksomheder i 67 lande.

Erik Damgaard forbliver en betydelig aktionær og vil fortsætte med at lede udviklingen af Uniconta som CTO.

BU er en førende investeringsvirksomhed med kontorer i Zug, München, Milano og London. Med mere end EUR 7 mia. under forvaltning er BU den største mid-cap investor med hovedsæde i DACH-regionen. Siden etableringen i 2015 har de fonde, der rådgives af BU, investeret i mere end 150 virksomheder med over 29.000 ansatte.

Sammen har de nye partnere til hensigt at bygge videre på Unicontas stærke position på hjemmemarkedet Danmark og samtidig accelerere ekspansionen i resten af Europa.

Accura har rådgivet BU i forbindelse med transaktionen.