Amager Strand S.a.r.l har solgt boligejendommen Amager Strandvej 50-54 til Core Bolig XII, som er den nyeste fond under Core Property.
Ejendommen er en del af den omfattende transformation af den tidligere sølvvarefabrik fra 1950, hvilket har givet bebyggelsen navnet Sølvvarefabrikken.
Ombygningen, der omfattede renovering af de eksisterende bygninger og tilføjelsen af to ekstra etager tegnet af arkitektfirmaet Holscher Norberg i 2020, blev så vellykket, at projektet i både 2023 og 2024 blev nomineret til Renoverprisen.
I dag fremstår ejendommen fuldt udlejet med et samlet etageareal på ca. 3.129 m² fordelt på 39 moderne lejligheder med 2- og 3-værelser samt en enkelt erhvervsenhed.
Beliggenheden er særdeles attraktiv med udsigt over Øresund og kort afstand til Amager Strandpark.
Accura rådgav Amager Strand S.a.r.l i forbindelse med transaktionen.
Foto: Colliers
