Atom Computing og Microsoft har indgået et partnerskab om at udvikle verdens hidtil mest kraftfulde kommercielle kvantecomputer. Begge virksomheder er førende inden for kvanteteknologi og har et stærkt fundament i det danske økosystem.
Computeren får navnet “Magne”, inspireret af nordisk mytologi, hvor Magne, søn af Thor, er kendt for sin enorme styrke. Magne bliver en af de allerførste kvantesystemer på Level 2 globalt og forventes at blive verdens mest kraftfulde kommercielt tilgængelige kvantecomputer.
Magne leveres til det nyetablerede danske kvanteinitiativ QuNorth, som er et joint venture finansieret og ejet af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Novo Nordisk Fonden. EIFO og Novo Nordisk Fonden har investeret DKK 80 mio. i QuNorth med ambitionen om at sikre Nordens position i det globale kapløb om næste generations kvantesystemer.
Atom Computing vil stå for opbygningen og leveringen af kvantehardwaren til Magne, mens Microsoft vil integrere sin Azure-software, der er tilpasset Atom Computings neutrale atomteknologi. Magne vil tilbyde en omfattende og fuldt integreret løsning, der skal accelerere et gennembrud inden for kvanteforskning og virkelige anvendelser både akademisk og i industrien.
Udviklingen af Magne påbegyndes i efteråret 2025, og den indledende drift forventes at starte i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027.
Accura rådgiver Atom Computing om danske regulatoriske forhold, herunder godkendelser vedrørende udenlandske direkte investeringer.
Foto: Atom Computing