Arbejdernes Landsbank har offentliggjort et prospekt med det formål at hente op til DKK 10 mia. i finansiering.
Prospektet giver mulighed for at udstede obligationer af typen senior non-preferred via et MTN-program. Obligationerne forventes udstedt som følge af et forhøjet kapitalkrav (“NEP”) fra myndighederne, fordi Arbejdernes Landsbank er blevet udpeget som et systemisk vigtigt pengeinstitut. NEP-kravet skal sikre, at banken bl.a. kan betale for sin egen afvikling, hvis den skulle gå konkurs.
Danske Bank er både arrangør og er sammen med Nykredit dealer i forbindelse med udstedelse af obligationerne.
Accura rådgav Danske Bank og Nykredit i forbindelse med udarbejdelse og offentliggørelse af prospektet.
Foto: Arbejdernes Landsbank