AP Ejendomme har solgt 50% af selskabet bag Svanemølleholm-projektet i Københavns Nordhavn til den tyske kapitalforvalter KanAm Grund Group.
Den nyopførte kontorejendom på 75.500 m2 huser AP Pension og Nykredits hovedsæder samt et flerbrugerhus og en fælles parkeringskælder.
Transaktionen er resultatet af et joint venture fra 2021, hvor en forward purchase-aftale blev indgået mellem de to parter om salget af en ejerandel på 50% i det joint venture-selskab, som senere skulle komme til at eje den færdigopførte ejendom.
Accura rådgav AP Ejendomme i forbindelse med transaktionen.
Foto: Nykredit