AKF, Sampension og Comwell Hotels har i fællesskab købt ejendommen, hvor Comwell H.C. Andersen Odense Dolce by Wyndham har til huse.
Ejendommen på 8.830 m2 er centralt placeret i Odense og omfatter 157 værelser samt restaurant, loungeområde, konference- og mødefaciliteter og et casino. Hotellet drives i dag af Comwell Hotels og vil også fremover være under Comwells drift.
Med investeringen styrker parterne deres allerede tætte samarbejde og udbygger en fælles portefølje af attraktive hotelejendomme.
Accura rådgav AKF og Sampension i forbindelse med transaktionen.
Foto: AKF