Den hollandske sundhedskoncern Acture har opkøbt danske Health Group A/S (“Health Group”).
Health Group er en førende dansk B2B-leverandør af sundhedsløsninger, der hjælper organisationer med at styrke sundhed og trivsel på danske arbejdspladser. Health Group, der har oplevet tocifret vækst seks år i træk, betjener nu over 600 kunder og har mere end 200 medarbejdere.
Acture er en førende hollandsk sundhedsvirksomhed med speciale i trivsel, fraværshåndtering og forsikring. Virksomheden kombinerer datadrevne indsigter, veldokumenterede metoder og praktisk ekspertise i én samlet tilgang kaldet Employee Welfare Program (EWP). Acture beskæftiger omkring 600 medarbejdere.
Opkøbet markerer et vigtigt skridt i Actures europæiske vækststrategi, som styrker virksomhedens tilstedeværelse på hele kontinentet, samtidig med at det giver et solidt fundament for ekspansion på det skandinaviske marked.
Health Group fortsætter den normale drift under ledelse af CEO Adam Rosenkilde.
Accura rådgav Acture i forbindelse med transaktionen.