Accura er kåret som M&A Legal Advisor of the Year i Danmark af det førende internationale analyseinstitut Mergermarket. Accura vinder prisen for tredje år i træk. Kåringen skete ved European M&A Awards, hvor Mergermarket samler årets førende juridiske og finansielle rådgivere inden for M&A.
Ved kåringen lagde Mergermarket vægt på, at Accura har ydet en særlig værdiskabende rådgivning i forbindelse med vores kunders transaktioner, og at vi har leveret kreative og nytænkende løsninger på komplekse udfordringer.
Desuden er det blevet bemærket, at Accura i den nuværende energikrise har formået at lancere en globalt førende afdeling for vedvarende energi, der rådgiver om køb, salg og planlægning af projekter inden for vedvarende energi i hele verden.
Endelig havde det væsentlig betydning, at Accura har evnet at tilføre vores kunders transaktioner stor værdi i et ustabilt finansielt marked ved bl.a. at integrere kompleks finansiel juridisk rådgivning i vores M&A-rådgivning.