Scroll
Medcan Pharma A/S & Tab Labs Inc.

Fertin Pharma A/S køber Medcan Pharma A/S og Tab Labs Inc.

 

Case

Fertin Pharma A/S køber Medcan Pharma A/S og Tab Labs Inc.

Den danske producent af nikotintyggegummi Fertin Pharma A/S, der har kapitalfonden EQT som majoritetsaktionær, har købt to selskaber i Danmark og Canada.

Det ene selskab, danske Medcan Pharma A/S, udvikler cannabis til medicinsk brug. Det globale marked inden for farmaceutisk og medicinsk brug af cannabis er et område i vækst. Det er derfor hensigten, at Fertin Pharma A/S’ viden om levering af aktivstoffer gennem mundhulen, fx via tyggegummi, kombineret med Medcan Pharma A/S’ viden inden for brugen af cannabinoider skal gøre selskaberne parate til at deltage i denne vækst.

Fertin Pharma A/S har samtidig købt det canadiske selskab Tab Labs Inc., der producerer tyggegummi og mundpastiller fra sit hovedkvarterer i Vancouver i Canada. Købet skal fungere som Fertin Pharma A/S’ indgang til det nordamerikanske marked, hvor legaliseringen af cannabinoidholdige produkter i øjeblikket breder sig, og som skønnes at have en værdi på mere end USD 1 mia. i 2023.

Accura rådgav Fertin Pharma A/S ved begge transaktioner.