Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Sæt retning på dit studie med en mentor

“Jeg er ikke længere i tvivl om, hvor jeg vil hen, og hvad jeg vil efter studiet.”

Alexander Grønlund, mentee


Jurastudiet er krævende. Du skal igennem indviklet læsestof, der bliver stillet store krav til din performance, og du skal træffe mange valg i løbet af uddannelsen. Det er ikke nemt at skille sig ud blandt de mange dygtige studerende, og det kan være svært at finde ud af, hvad der lige skal være dit arbejdsområde, og hvilken karrierevej du vil gå.

Accuras Mentorordning har igennem de sidste 8 år hjulpet jurastuderende på vej i deres karriere ved at tildele dem en mentor i form af dygtige og erfarne jurister, der selv har stået med mange af de samme studie- og karriereovervejelser, som du oplever.

Nicolai Münster Nielsen var mentee i Accuras Mentorordning i 2016 og nævner de mange valgmuligheder på studiet som en primær årsag til, at han ansøgte om at få en mentor:

"Det var meget et karrierespørgsmål – hvad var det egentlig, jeg gerne ville? Jeg overvejede både advokathuse, konsulenthuse og in-house legal. Der var så mange muligheder, så hvordan skulle jeg vælge blandt dem?"

Fokus på dig
Hvis du ligesom Nicolai føler, at du har brug for sparring og hjælp til at få lidt "retning" på alle dine tanker om studie, karriere eller bare det at være en ung jurastuderende, så vil en mentor kunne hjælpe dig godt på vej.

Gennem et individuelt forløb, hvor din personlige mentor kun har fokus på dig og dine udfordringer, vil du få større selvforståelse og indsigt i dine evner og talenter, samtidig med at du får et unikt kendskab til branchen, faget og mulighederne.

"Mentorordningen har givet mig et stort personligt og karrieremæssigt udbytte. Jeg er ikke længere i tvivl om, hvor jeg vil hen, og hvad jeg vil efter studiet," fortæller Alexander Grønlund, mentee 2014.

Du styrer selv showet
Et af mentorordningens hovedformål er at skabe meningsfulde samtaler mellem to personer i et fortroligt rum. Som mentee vil du opleve at få nye indsigter fra en erfaren person, der har en helt særlig faglig forståelse for din situation og de valg, du står overfor – for han eller hun har stået over for mange af de samme valg.

En mentor kan derfor hjælpe dig med at arbejde struktureret med dine udfordringer og muligheder, men han eller hun dikterer ikke, hvad du skal gøre, og træffer ikke beslutningerne for dig:

"Du tilrettelægger dit eget forløb, hvor du kan snakke om alt fra valgfag til udveksling. Mentoren hjælper med at organisere dine tanker og få klarhed over dine mange overvejelser. Du styrer selv showet, men mentoren guider dig til, hvordan du træffer de rigtige valg for dig selv," forklarer Esther Dam Simonsen, mentee 2016.

Læs mere om, hvad du får ud af at deltage i Accuras Mentorordning her.

*Nicolai Münster Nielsen og Esther Dam Simonsen er i dag begge ansat hos Accura og mentorer i Mentorordningen.  


“Mentoren guider dig til, hvordan du træffer de rigtige valg for dig selv.”

Esther Dam Simonsen, mentee


Q&A om mentorordningen

Læs her en mentees og en mentors svar på en række spørgsmål omkring deres erfaringer med Accuras Mentorordning.

Q&A om mentorordningen

Mentor-mentee-samtalen

Mentor-mentee-samtalen

Nysgerrig på, hvad en mentor og en mentee taler om, og hvordan relationen udvikler sig?

Her kan du læse lidt om, hvad Jasmin og Nicklas talte om på deres tredje møde, og hvordan deres relation har udviklet sig siden opstarten.

Læs mere her