Andreas Steen Vallentin-Hansen er advokat i Accuras Afdeling for M&A og for Børs- og Kapitalmarked.
Andreas rådgiver danske og udenlandske virksomheder og private equity-fonde om alle aspekter af M&A-processen, herunder strukturering, due diligence, udarbejdelse og forhandling af transaktionsdokumenter. Han har også bistået udstedere og emissionsbanker i en række danske børsintroduktioner og offentlige overtagelsestilbud. Han rådgav fx i forbindelse med den største fintech-børsintroduktion i Europa i 2016.
Andreas har en god kommerciel forståelse og stor finansiel indsigt. Han er tidligere medstifter af og bestyrelsesmedlem for en dansk blockchain-baseret fintech-virksomhed, og derudover rådgiver Andreas løbende tech-startups om kapitalfremskaffelse, go-to-market- og vækststrategier.
Andreas kom til Accura i 2018. Før det var han advokat hos Gorrissen Federspiel, hvor han var ansat fra 2011-2018.
I 2016 var Andreas udstationeret hos Nasdaq i 12 måneder, hvor han arbejdede med implementeringen af markedsmisbrugsforordningen, MiFID II og GDPR.
Andreas blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 2013 og advokat i 2016. Andreas har desuden en LL.M. i International Financial Law fra King's College London.
Engelsk og skandinaviske sprog
Advokatsamfundet