Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Konfliktløsning

Vi håndterer erhvervslivets konflikter

Kompetencer

“Jacob Møller Dirksen acts on contentious issues in the commercial, construction and insurance sectors”

Dispute Resolution - Legal 500, 2019

“Practice head Jacob Møller Dirksen is 'very good with large and complex cases'”

Dispute Resolution - Legal 500, 2018

“'Straightforward'”

Dispute Resolution - Legal 500, 2017

“Jacob Møller Dirksen advises on commercial arbitration and frequently advises on litigation with international elements, including cases involving contentious issues related to product liability, professional negligence and construction liability”

Dispute Resolution - Chambers, 2017

“Approachable and practical”

Dispute Resolution - Chambers, 2016

“Jacob Møller Dirksen is 'second to none within commercial arbitration and insurance litigation'”

Dispute Resolution - Legal 500, 2015

“'Reliable, effective'”

Dispute Resolution - Legal 500, 2014


Vores specialer inden for konfliktløsning


Fold indFold ud

Retssager

Vi er eksperter i at håndtere og føre erhvervslivets store og komplekse retssager ved domstolene.

Vi sørger for, at der fra starten bliver lagt en strategi, der sikrer, at retssagen håndteres med den nødvendige grundighed og ekspertise på en omkostningseffektiv måde.


Fold indFold ud

Voldgift

Voldgift er erhvervslivets foretrukne måde at løse tvister på. Området er stadig under kraftig udvikling, og kommerciel voldgift er et af vores vigtigste specialer.

Vi har stor praktisk erfaring og en stærk teoretisk ekspertise med både nationale og internationale voldgiftssager – både når de foregår ad hoc eller institutionelt, hvor vi kan benytte os af vores dybdegående kendskab til de forskellige regelsæt.

Udover at føre voldgiftssager udpeges vi ofte som både partsudpegede voldgiftsdommere og som formænd for voldgiftsretter i danske og internationale sager, der er nedsat ad hoc eller i regi af større anerkendte institutter såsom Det Danske Voldgiftsinstitut, ICC, mv.


Fold indFold ud

Konfliktforebyggende rådgivning, forhandling og mediation

Vi rådgiver ofte vores kunder på konfliktforebyggende måder – både før der er opstået en tvist, og før tvisten bliver til en rets- eller voldgiftssag. Dette gælder særligt i relation til klausuler om voldgift, men også klausuler i forskellige typer kommercielle kontrakter, som vedrører spørgsmål om ansvar, herunder blandt andet mangler, produktansvar, ansvarsbegrænsninger og forsikring.

Derudover har vi mange års erfaring med forhandling, både før og efter tvisten er blevet til en rets- eller voldgiftssag, ligesom vi har erfaring med mediation i konflikter – både som mediatorer og som partsrepræsentanter.


Fold indFold ud

Udvalgte sagsområder

Vi tilbyder specialiseret rådgivning om konflikter inden for en række områder:

Corporate og M&A-tvister
I samarbejde med Accuras tier 1-ratede afdelinger, som arbejder med transaktioner inden for M&A og fast ejendom, rådgiver vi inden for alle aspekter af Corporate og M&A-tvister, herunder særligt sager om brud på garantier, indeståelser samt tvister om købesumsregulering.

Misligholdelse af kontrakter
Vi har mange års erfaring med rådgivning om tvister, der udspringer af misligholdelse af kontrakter, hvor vi yder værdiskabende rådgivning ved at kortlægge de bedste og mest omkostningseffektive løsninger for vores kunder.

Finansielle virksomheders forhold
Vi rådgiver om alle erstatnings- og forsikringsretlige aspekter af finansielle virksomheders forhold, herunder særligt vedrørende bankers erstatningsansvar for finansiel rådgivning.

Bestyrelses- og direktionsansvar
Vi har ført en række større sager om bestyrelses- og direktionsansvar, ligesom vi har omfattende erfaring med at rådgive om samspillet med de forsikringsretlige aspekter af ledelsesansvarssager.

Professionelt ansvar
Vi rådgiver i sager om flere professionelle aktørers erstatningsansvar, herunder særligt revisorers og advokaters rådgiveransvar. Samtidig har vi stor erfaring med ansvarsforsikringer og udformning af forsikringsvilkår.

Erhvervs- og produktansvar
Vi har ført en række komplekse sager om erhvervs- og produktansvar og yder løbende rådgivning til vores kunder inden for dette område, også før de bliver mødt af et erstatningskrav. Samtidig er vi eksperter i de komplekse problemstillinger, der opstår i forbindelse med erhvervs- og produktansvarsforsikringer.

Øvrige forsikringsretlige problemstillinger
Vi har stor ekspertise og erfaring med rådgivning inden for en række øvrige aspekter af forsikringsretten, herunder særligt vedrørende:

  • Projektforsikringer
  • Overdragelse af forsikringsselskaber og porteføljer
  • Transaktionsforsikringer (W&I-forsikringer)
  • Rådgivning om regulatoriske problemstillinger

 

Vi arbejder tæt sammen med Accuras andre afdelinger, og vores rådgivning inden for konfliktløsning suppleres derfor altid med den specialistviden, som er nødvendig for vores kunder.


Fold indFold ud

Bevissikring og bevisoptagelse

Vi har indgående kendskab til mulighederne for at sikre og optage bevis, hvad end dette sker til brug for en forhandling, et fremtidigt søgsmål eller et fremtidigt forsvar.


Fold indFold ud

Fuldbyrdelse af danske og udenlandske domme og voldgiftskendelser

Vi bistår jævnligt vores kunder med at fuldbyrde danske og udenlandske domme og voldgiftskendelser afsagt i både Danmark og i udlandet, hvor vi gør brug af vores unikke internationale netværk.

Kontaktpersoner

Jacob Møller Dirksen
Jacob Møller Dirksen

Partner, Advokat (L), LL.M.

Mobil: +45 3078 6701
jacob.moller.dirksen@accura.dk

Poul Jagd Mogensen
Poul Jagd Mogensen

Partner, Advokat (L), LL.M.

Telefon: +45 3945 2933
Mobil: +45 3078 6743
poul.jagd.mogensen@accura.dk

Daniel Haue Jakobsson
Daniel Haue Jakobsson

Director, Advokat, LL.M.

Mobil: +45 3078 6702
daniel.haue.jakobsson@accura.dk


Yderligere informationer

I Accuras afdeling for konfliktløsning er vi eksperter i at håndtere erhvervslivets tvister, hvad end der er tale om rets- og voldgiftssager eller rådgivning om konflikthåndtering, før en tvist opstår.

Med en indgående forståelse for vores kunders forretning og vores mangeårige erfaring med konfliktløsning håndterer vi vores kunders tvister med respekt for den kommercielle virkelighed, som tvisterne udspringer af.