Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Advokatfuldmægtig eller erhvervsjuridisk fuldmægtig til M&A

Vi søger en dygtig og ambitiøs fuldmægtig til M&A, der har sans for kundernes kommercielle behov og kan rådgive om komplicerede erhvervsjuridiske spørgsmål i et letforståeligt sprog.

Søg stillingen

JOBBET

Rådgivning i forbindelse med køb, salg og sammenlægning af virksomheder er Accuras kernekompetence. Du bliver en del af et af de allerbedste teams i branchen, som rådgiver danske og internationale erhvervskunder, og du får rig mulighed for at prøve kræfter med og sætte dit personlige præg på nogle af de største og mest spændende sager inden for M&A. Vi har således rådgivet i forbindelse med de seneste års største og mest komplekse transaktioner på det danske marked, herunder Guy Hands køb af McDonald's Norden, Tryg A/S' køb af Alka Forsikring, Amer Sports køb af Peak Performance og Verdanes køb af Baum und Pferdgarten.

Vores rådgivning omfatter alle elementer af en transaktion, herunder:

  • Juridisk due diligence
  • Struktureringsovervejelser
  • Finansiering
  • Udarbejdelse af transaktionsdokumenter
  • Deltagelse i forhandlinger
  • Projektledelse og processtyring

Mange af dine opgaver vil involvere flere afdelinger i huset, hvorfor du kommer til at arbejde teamorienteret og ofte på engelsk.

VI TILBYDER

Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og dynamisk virksomhed med høje ambitioner og en flad organisation. Vi er godt 250 medarbejdere, heraf mere end 160 jurister. Vi har et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har gennem Accura Academy et af branchens mest ambitiøse programmer for efteruddannelse af vores medarbejdere.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske pensions- og sundhedsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse lønnedgangsordninger, fitnessaftaler og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, topmoderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

OM DIG
  • Du er nyuddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.) i sommeren 2020.
  • Du har gerne erfaring inden for M&A.
  • Du har interesse for M&A og ønsker at specialisere dig inden for området.
  • Du har gode karakterer i de formueretlige fag.
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
  • Du er imødekommende og robust med et højt "drive".
  • Du er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og er troværdig.
  • Du er struktureret, og du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning.
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.

ANSØGNING

Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbevis og karakterer/karakterudskrift. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Billa Gramkov på 3078 6665.