Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Studentermedhjælper til Økonomi

Brænder du for tal og økonomi, og har du lyst til et alsidigt studiejob i en travl advokatvirksomhed beliggende i Hellerup, så har vi stillingen til dig.

Søg stillingen

JOBBET

Vi søger med tiltrædelse snarest muligt en studentermedhjælper til vores økonomi-team. Teamet består af seks medarbejdere, der dagligt yder en høj service til vores jurister og øvrige medarbejdere.

Som studentermedhjælper i økonomi vil du komme til at arbejde med en vifte af opgaver, der primært vil omfatte:

  • Bogføring og betaling af kreditorfakturaer
  • Finansbogføring
  • Afstemninger
  • Ad hoc-opgaver

HVEM ER DU?
  • Du er i gang med en relevant uddannelse.
  • Du er struktureret, systematisk og analytisk orienteret.
  • Du er grundig og omhyggelig og kan bevare overblikket.
  • Du arbejder selvstændig og er samtidig teamplayer.
  • Du er serviceminded og udstråler engagement og arbejdsglæde.

HVAD TILBYDER VI?

Accura er en ung, flad organisation med en stærk kultur, der er drevet af et højt fagligt ambitionsniveau, professionalisme og resultater. Vi har et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.

Vi forventer i gennemsnit 15 timer om ugen og tager hensyn til dit studie og eksamensperioder.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling. Du deltager i vores obligatoriske pensions- og sundhedsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler, bogkøbsordning m.m. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, topmoderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

HVEM ER ACCURA?

Accura er et af Danmarks førende advokatfirmaer inden for juridisk rådgivning i forbindelse med M&A, dvs. køb, salg og sammenlægning af virksomheder. Vi rådgiver en lang række store nationale og multinationale erhvervskunder, lægemiddelbranchen, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder samt private selskaber og deres ejere. Kontoret ligger i Hellerup, og vi er over 250 medarbejdere.

HVAD GØR DU NU?

Hvis du mener, at ovenstående passer perfekt til dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Send din ansøgning via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbeviser og karakterer. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til Financial Controller og Teamleder Sarah Andersen på 3078 6767.