Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Erfaren fuldmægtig eller advokat til Corporate & Commercial

Vi søger en dygtig og ambitiøs fuldmægtig eller advokat med erfaring inden for selskabsret og M&A, der har sans for kundernes kommercielle behov og kan rådgive om komplicerede erhvervsjuridiske spørgsmål i et letforståeligt sprog.

Søg stillingen

JOBBET

Rådgivning i forbindelse med køb, salg og sammenlægning af virksomheder er en af Accuras kernekompetencer.

Accuras afdeling for Corporate & Commercial yder rådgivning både internt og eksternt til henholdsvis Accuras M&A-afdeling, Accuras fast ejendomsafdeling og husets corporate kunder i relation til selskabsret og generel erhvervsret. Som specialist inden for selskabsret vil du løbende skulle assistere navnlig Accuras M&A teams, men også husets øvrige afdelinger vil trække på dig.

Vi arbejder med nogle af markedets mest interessante klienter og yder bl.a. løbende rådgivning inden for alle områder af selskabsretten samt med udarbejdelse af danske og engelske kommercielle kontrakter og aftaler.

Vores specialer inden for Corporate og Commercial omfatter:

  • Selskabsret
  • Generationsskifte
  • Omstruktureringer
  • Medarbejderincitamentsprogrammer
  • Købe-, aftale- og kontraktsret
  • Indkøb, distribution og franchise
  • Udvikling og salg

Vi arbejder i et topprofessionelt miljø, hvor kravene til faglighed og kommerciel forståelse er store, og arbejdet ofte er på engelsk.

VI TILBYDER

Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og spændende virksomhed med flad organisation og 260 medarbejdere, heraf mere end 160 jurister, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Vi tilbyder efteruddannelse af vores medarbejdere igennem Accura Academy.

Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område i erkendelse af, at forholdet til nærmeste leder er helt afgørende for motivation, performance, tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske sundheds- og pensionsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, moderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

OM DIG
  • Du er 3.års-advokatfuldmægtig eller 1.års-advokat med tilsvarende anciennitet.
  • Du har minimum nogle års erfaring inden for M&A.
  • Du har solid erfaring og specialviden inden for selskabsret.
  • Du har kommerciel forståelse og erfaring med udarbejdelse af aftaler på både dansk og engelsk.
  • Du har gode karakterer i de formueretlige og selskabsretlige fag.
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
  • Du er imødekommende, afbalanceret og robust med et højt "drive" og faglig stolthed.
  • Du er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og er troværdig.
  • Du er analytisk og struktureret, og du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning og intelligente løsninger.
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.

ANSØGNING

Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbevis og karakterer/karakterudskrift. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til associeret partner Camilla Holstener Fahrenholtz på 3078 6643 eller HR-konsulent Billa Gramkov på 3078 6665.