Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Nyuddannet advokatfuldmægtig eller cand.merc.(jur.) til Bank & Finans (sommer 2020)

Har du interesse for og et ønske om at specialisere dig inden for bank- og finansieringsret? Bliver du cand.jur. eller cand.merc.(jur.) i sommeren 2020? Og er du blandt de absolut dygtigste på din årgang, og har du lyst til at lære af nogle af de dygtigste i branchen? Vi har travlt med mange spændende sager og søger derfor endnu en advokatfuldmægtig eller erhvervsjuridisk fuldmægtig. Det vil evt. være muligt at tiltræde som studentermedhjælper i perioden frem til sommer.

Søg stillingen

JOBBET

Accuras afdeling for Bank & Finans ekspanderer løbende. Som advokatfuldmægtig eller erhvervsjuridisk fuldmægtig i Accuras afdeling for Bank & Finans vil du få en direkte og tæt kontakt til kunderne og en enestående mulighed for at specialisere dig inden for finansierings- og ejendomsret. Vi har betydelig kompetence inden for området, og bistår primært danske og udenlandske banker, pensionskasser, større virksomheder og private equity fonde.

Vores rådgivning omfatter navnlig:

  • Finansiering af køb af virksomheder og ejendomsprojekter
  • Strukturerede finansieringer
  • Finansielle virksomheder
  • Investeringsforeninger

Vi har de seneste år bistået i forbindelse med finansieringen af de største virksomheds- og ejendomshandler i Danmark.

Vi arbejder i et topprofessionelt miljø, hvor kravene til faglighed og kommerciel forståelse er store. Du vil blive en del af et specialistteam på 11 jurister og en sekretær, og vil herudover også få en bred kontaktflade og samarbejde til resten af huset. Meget af arbejdet vil foregå på engelsk.

VI TILBYDER

Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og dynamisk virksomhed med høje ambitioner og en flad organisation. Vi er godt 215 medarbejdere, heraf mere end 130 jurister. Vi har et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har gennem Accura Academy et af branchens mest ambitiøse programmer for efteruddannelse af vores medarbejdere.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske pensions- og sundhedsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse lønnedgangsordninger, fitnessaftaler og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, topmoderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

OM DIG
  • Du bliver cand.jur. eller cand.merc.(jur.) i sommeren 2020.
  • Du har interesse for bank- og finansieringsret og transaktionsarbejde.
  • Du er blandt de dygtigste på din årgang og har gode karakterer - især de formueretlige fag.
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
  • Du er imødekommende, afbalanceret og robust med et højt "drive" og faglig stolthed.
  • Du er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og er troværdig.
  • Du er analytisk og struktureret, og du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning og intelligente løsninger.
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams og tør tage ansvar for dine opgaver.

ANSØGNING

Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit cv, eksamensbevis og karakterblad. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Billa Gramkov på 3078 6665.