Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Studentermedhjælper til Marketingafdeling hos Accura Advokatpartnerselskab

Har du lyst til et alsidigt studiejob i en travl advokatvirksomhed, hvor marketingindsatsen prioriteres højt?

Søg stillingen

JOBBET

Accura er et af Danmarks førende advokatfirmaer inden for juridisk rådgivning i forbindelse med M&A, dvs. køb, salg og sammenlægning af virksomheder. Kontoret ligger i Hellerup, vi er ca. 215 medarbejdere, og vi fejrer 20-års jubilæum i år.

Vi søger en kreativ og initiativrig studentermedhjælper til vores marketingteam, der pt. består af en Brand Manager, Content Manager og Marketingkoordinator.

Marketingafdelingens vigtigste opgave er at yde en unik support til vores partnere og advokater. Vi sikrer, at Accuras brand fremstår professionelt og i tråd med den overordnede strategi. Vi deltager løbende i Accuras forretningsudvikling på en række områder og yder generel support til husets medarbejdere i forhold til skabeloner, grafik, PowerPoint, foto- og videoproduktion, merchandise og meget andet.

Vi er i øjeblikket i gang med et større websideprojekt, og vi søger derfor en studerende, der primært kan hjælpe os med websideredigering.

Herudover vil dine arbejdsopgaver i høj grad være hands-on, og mange gange vil der komme flere opgaver på samme tid – derfor skal du kunne bevare overblikket, selvom der er travlt, og du skal have et øje for detaljerne, selvom der er mange af dem. 

I afdelingen løser vi mange forskellige opgaver, og det er derfor vigtigt, at du er kreativ, og at du kan få ting til at lykkes med et godt resultat – også selvom du indimellem må opfinde et par workarounds.

Vi bruger meget forskelligt software, når vi skal opdatere indhold på diverse medier eller udarbejde præsentationer. Derfor er det en fordel, hvis du er hurtig til at sætte dig ind i nye programmer og er i stand til at mestre dem på kort tid.

DINE OPGAVER
  • Websideredigering ifm. websideprojekt
  • Udarbejdelse og opdatering af indhold til web og sociale medier i form af tekster, grafik, fotos og videoer
  • Udarbejdelse og layout af præsentationsmaterialer (trykte og elektroniske), bl.a. kundepitches, invitationer, nyhedsbreve, undervisningsmateriale m.m.
  • Ad.hoc. administrative opgaver, herunder research i databaser og opdatering af Accuras profiler på forskellige internationale legal guides

OM DIG
  • Du har gerne erfaring med CMS-systemer (vi bruger Wordpress) - men det er ikke et krav.
  • Du færdes gerne hjemmevant i Adobe- og Officepakken (særligt Photoshop, InDesign og PowerPoint).
  • Du har mod på at arbejde i kreative programmer og synes, at det er sjovt at lære nye systemer at kende. 
  • Du er kreativ, har gode formuleringsevner og brænder for at udarbejde inspirerende tekster.
  • Dit serviceniveau er højt, og du er fleksibel og initiativrig med masser af drive.
  • Du er imødekommende, udadvendt og positiv – også selvom du har travlt.

HVAD TILBYDER VI?

Accura er en ung, flad organisation med en stærk kultur, der er drevet af et højt fagligt ambitionsniveau, professionalisme og resultater. Vi har et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.

Vi forventer i gennemsnit 10-15 timer om ugen og tager hensyn til dit studie og eksamensperioder.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling. Du deltager i vores obligatoriske pensions- og sundhedsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler, bogkøbsordning m.m. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, topmoderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

ANSØGNING

Hvis du mener, at ovenstående passer perfekt til dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Send din ansøgning via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbeviser og karakterer. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til Content Manager Trine Marie Kristensen på 3078 5724.