Tidsbegrænset afdelingssupporter til M&A Restructuring

Er du arbejdsom og ansvarsbevidst? Er du i gang med et sabbatår og har planer om endnu et, og ønsker du at prøve dine kræfter af i et af Danmarks førende erhvervsadvokatfirmaer? Vi søger en afdelingssupporter til vores afdeling for M&A Restructuring med start hurtigst muligt.

Om jobbet
Hos Accura har vi altid haft en fokuseret strategi centreret omkring rådgivning inden for komplekse og strategisk vigtige sager. Du bliver en del af et af branchens allerbedste teams, som rådgiver danske og internationale erhvervskunder, og du får rig mulighed for at prøve kræfter med og sætte dit personlige præg på nogle af de største og mest spændende sager.

Du får med garanti en varieret og uforudsigelig arbejdsdag, hvor opgaver og mængden af opgaver afhænger af de aktuelle sager i afdelingen. Stillingen kræver derfor, at du er fleksibel, da der kan forekomme overarbejde med kort varsel. Du skal være engageret, omhyggelig og imødekommende, da du vil have en stor kontaktflade både internt og til tider eksternt.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Indledende ekspeditioner i konkursboerne, herunder kontakt med forskellige offentligt myndigheder, banker mv.
  • Udsendelse af kreditorinformationer
  • Administrative opgaver i forbindelse med sagsarkivering
  • Håndtering af økonomibilag i konkursboerne
  • Indhentelse af materiale fra skifteretterne
  • Administration af digitale postkasser
  • Diverse selvstændig korrespondance
  • Posthåndtering af såvel fysisk som digital post.

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et kompetencegivende job i en udviklende og spændende virksomhed med en flad struktur. Du får godt 500 kolleger og bliver en del af en organisation, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske sundheds- og pensionsordning og har mulighed for at tilmelde dig forskellige lønnedgangsordninger, fitnessaftaler og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, moderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

Hvem er du?

  • Du er fyldt 18 år og er klar til et fuldtidsjob
  • Du er udpræget serviceminded og har erfaring fra tidligere fritidsjob.
  • Du er flittig og energisk.
  • Du har let til smil, også når tingene går stærkt.
  • Du har gode engelskkundskaber.
  • Du er fleksibel og omstillingsparat.
  • Du trives med at være en del af et team, men kan samtidig arbejde selvstændigt.
  • Du har lyst til at prøve kræfter med et travlt og hektisk advokathus.

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV, eksamensbeviser og karakterer. Vi afholder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR business partner Birgitte Feldtskov på 3945 0159.