Studentermedhjælpere til økonomiafdeling i stor advokatvirksomhed i Hellerup

Brænder du for tal og økonomi, og har du lyst til et alsidigt studiejob, så har vi stillingen til dig.

Jobbet
Vi søger med tiltrædelse snarest muligt to studentermedhjælpere til vores økonomiafdeling, som består af ni medarbejdere og fire studentermedhjælpere, der dagligt yder en høj service til vores jurister og øvrige medarbejdere.

Som studentermedhjælper i økonomi vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver, der primært vil omfatte:

  • Bogføring og betaling af kreditorfakturaer
  • Finansbogføring
  • Indbetalinger
  • Arkivering
  • Ad hoc-opgaver

Hvem er du?

  • Du er i gang med en relevant uddannelse.
  • Du er struktureret, systematisk og analytisk orienteret.
  • Du er grundig og omhyggelig og kan bevare overblikket.
  • Du arbejder selvstændigt og er samtidig en teamplayer.
  • Du er serviceminded og udstråler engagement og arbejdsglæde.

Hvad tilbyder vi?
Vi forventer, at du i gennemsnit arbejder 15 timer om ugen, og vi tager hensyn til dit studie og dine eksamensperioder. Hos os får du et fleksibelt og spændende job med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling, obligatorisk pensionsordning og sundhedsordning. Du har desuden mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning og erhvervskortsordning for studerende. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, sociale arrangementer og meget andet. Du bliver en del af et aktivt hus, hvor vi har fokus på virkelig god service, og som er præget af en fri og uformel omgangstone.

Hvem er Accura?
Accura er et af Danmarks førende erhvervsadvokatfirmaer og er markedsledende inden for transaktioner. Vi er et kontor med højt til loftet, kort fra tanke til handling, og vi er lige over 400 medarbejdere. I 2023 flytter vi til vores nye domicil i Nordhavn.

Hvad gør du nu?
Hvis du mener, at ovenstående passer til dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Send din ansøgning via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til junior HR business partner Mette Blem på 3078 6724.

Søg stilling