
Studentermedhjælper til Renewable Energy i Aarhus
Læser du jura eller erhvervsjura, og kunne du tænke dig at blive en del af et af de dygtigste og mest kompetente juridiske teams i branchen indenfor Renewable Energy? Vi søger en studentermedhjælper, som brænder for erhvervsret og grøn energi til vores forretningsområde Renewable Energy i Aarhus.
Afdelingen
Danmark har en helt særlig position inden for udvikling og kommercialisering af grøn energi og er på mange områder markedsledende i den globale massive investering i udvikling og udrulning af projekter inden for vedvarende energi. Det afføder en helt naturlig efterspørgsel på rådgivning, hvor markedet er præget af store og langvarige komplekse projekter og transaktioner.
Accura etablerede 1. januar 2022 et nyt, selvstændigt forretningsområde inden for Renewable Energy med flere internationale lokationer og er en af hovedspillerne inden for vedvarende energi på det internationale marked. Afdelingen består i dag af 62 kolleger med kontorer i både Hellerup, Aarhus, London, New York, Tokyo og Singapore og med flere medarbejdere udstationeret på projekter i Taiwan. Vi arbejder i en international kontekst på tværs af tidszoner og kulturer.
I afdelingen beskæftiger vi os med juridisk og kommerciel rådgivning inden for vedvarende energi, ny teknologi og energi- og forsyningsret, og vi har stor erfaring med rådgivning og håndtering af de langvarige, komplekse processer, der typisk er i forbindelse med vedvarende energi.
Vi investerer mange ressourcer i ledelse og udvikling, og der vil gennem hele din karriere blive lagt stor energi i din personlige udvikling i et teambaseret miljø. Du vil blive en del af et ambitiøst og socialt team, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med et af de dygtigste teams i branchen. Stillingen er med henblik på oplæring som fuldmægtig efter færdiggjort studie.
Hvordan vil din arbejdsdag se ud?
Du vil bl.a. skulle bistå med:
- Udarbejdelse, gennemgang og kommentering af aftaledokumenter
- Bistand med udarbejdelse af selskabsretlige dokumenter
- Lettere dokumentation i forbindelse med transaktioner
- Praktiske opgaver som eksempelvis udarbejdelse af Closing Binders mv.
- … samt andre forefaldne opgaver
Hvem bliver din leder?
En senioradvokat eller partner, som ønsker at dygtiggøre dig og udvikle dig, og som har fokus på, at alle bidrager med kvalitet og skaber værdi i forretningen – alt imens det skal være sjovt at gå på arbejde. Samtidig vil der være en studenteransvarlig i teamet, som bliver din daglige go-to-person.
Hvem bliver dine kolleger?
Et ambitiøst team som glæder sig til at få dig med på holdet, så du kan arbejde med juridiske opgaver og hjælpe resten af afdelingen med at levere den gode kvalitet. Derudover vil du blive en del af Accuras samlede studenterhold på ca. 100 fordelt i København og Aarhus, som har et unikt sammenhold, og mange sociale arrangementer.
Hvem er du?
Du læser på enten slut bachelor eller start kandidaten af jura- eller ha(jur.)-studiet. Du klarer dig godt i de formueretlige fag, og du interesserer dig for erhvervsret og grøn energi. Du har gode engelskkundskaber og er grundig og omhyggelig, og så er du selvfølgelig teamorienteret og udstråler arbejdsglæde og godt humør.
Hvad tilbyder vi?
Hos os får du et fleksibelt, spændende og kompetencegivende job på 15 timer om ugen med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling, obligatorisk pensionsordning samt sundhedsordning. Du har endvidere mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning for studerende. Du får mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder, og mindre ved eksamenslæsning og skrivning af bacheloropgave og speciale. Din udvikling prioriteres højt, og du får bl.a. mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy, der som udgangspunkt afholdes på Accuras hovedsæde i Hellerup.
Accura tilbyder et fleksibelt, spændende og kompetencegivende job på 15 timer om ugen i en dedikeret erhvervsadvokatvirksomhed med en flad organisation og 500+ medarbejdere, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Vi tror på, at forskellighed og fællesskab giver de bedste forudsætninger for dynamisk og nytænkende rådgivning. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.
Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling, obligatorisk pensionsordning samt sundhedsordning. Du har endvidere mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning for studerende. Du får mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og arbejde mindre ved eksamenslæsning og skrivning af bacheloropgave og speciale. Din udvikling prioriteres højt, og du får bl.a. mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy.
Læs mere om, hvordan vi investerer i dig som student på vores studenterunivers.
Hvem er Accura?
En af Accuras kernekompetencer er rådgivning i forbindelse med køb, salg og sammenlægning af virksomheder. Vores kunder efterspørger en tværfaglig specialistrådgivning med kommerciel indsigt.
Forretningsfokus er vores DNA, og juraen er vores værktøj.
Hvad gør du nu?
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbeviser og karakterer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til Junior HR Business Partner Mette Blem på 3078 6724.