Kreativ og ansvarsbevidst studentermedhjælper til Marketing & Kommunikation

Er du nysgerrig på at arbejde med marketing og kommunikation i en succesrig organisation og få en solid erhvervserfaring samtidig med, at du har tid til at passe dine studier?

Accura tilbyder et fleksibelt, spændende og kompetencegivende studiejob på 15 timer om ugen i et erhvervsadvokathus med en flad organisation og 500 medarbejdere inkl. et studenterhold på ca. 100 studentermedhjælpere. Du får fra starten en erfaren kollega som din tutor, og kombineret med et skræddersyet onboarding-program er det med til at sikre, at du bliver klædt godt på til opgaverne og kan udvikle dig fagligt og personligt.

Teamet
Som studentermedhjælper i Accuras Afdeling for Marketing & Kommunikation bliver du en del af et stærkt fagligt team med syv kompetente og engagerede kolleger, som i en dynamisk hverdag krydrer spændende opgaver med godt humør og en uformel omgangstone. Teamet løser i tæt samarbejde opgaver inden for intern og ekstern kommunikation, employer branding, design og grafik, præsentationer og kundematerialer samt sociale medier og hjemmeside.

“Jeg har mange varierende arbejdsopgaver, hvilket er med til at udvikle mig fagligt og personligt. I teamet er der en positiv dynamik og godt humør, og vi har et tæt samarbejde, hvilket giver gode muligheder for sparring undervejs”.

Katrine, studentermedhjælper i Marketing & Kommunikation

Opgaverne
Du kommer til at arbejde sammen med hele marketings- og kommunikationsteamet på faste og ad hoc-opgaver og vil supportere huset med dag-til-dag-opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Indhente og udarbejde gode historier fra studentergruppen til brug på intranet og SoMe
  • Vedligeholde hjemmeside, herunder oprette nye medarbejdere
  • Udarbejde materiale til events som fx flyers, plakater m.m.
  • Udarbejde og tilpasse præsentationer i Powerpoint
  • Administrativ daglig support på administrative og marketingrelaterede ad hoc-opgaver.

Kendskab til Adobe-pakken (Indesign og Photoshop) og WordPress er en fordel men ikke en nødvendighed. Har du ikke erfaringen, får du oplæring hos os.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • er i gang med 2. eller 3. år af din bacheloruddannelse inden for marketing og/eller kommunikation
  • er fortrolig med Office-pakken og har erfaring med at udarbejde præsentationer i PowerPoint
  • trives med forskelligartede opgaver og er motiveret for at lære og prøve nyt
  • er kreativ og tænker ud af boksen
  • arbejder struktureret, har sans for detaljer og leverer arbejde af høj kvalitet
  • er proaktiv og tager ansvar for egne opgaver og følger dine opgaver til dørs
  • har et højt serviceniveau og er fleksibel, procesorienteret og initiativrig
  • er en positiv og effektiv holdspiller, der udstråler engagement og arbejdsglæde.

Hvad tilbyder vi?
Du får attraktive løn- og ansættelsesvilkår. Arbejder du mere end 15 timer om ugen, får du betaling for alle dine ekstra timer. Du har mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning for studerende. Du får mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og arbejde mindre ved eksamenslæsning og skrivning af bacheloropgave og speciale. Vi prioriterer din udvikling højt, og du får bl.a. mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy.

Læs mere om, hvordan vi investerer i dig som student på vores studenterunivers 

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV. Vi afholder løbende samtaler, da vi søger en studentermedhjælper med ansættelse hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til studiejobbet, er du velkommen til at ringe til Marketing & Kommunikationschef Camilla Faaborg-Andersen på tlf. +45 3945 0152.

Søg stilling