HR Business Partner søges til stor advokatvirksomhed i Hellerup

Accura er et dynamisk og nytænkende erhvervsadvokatkontor på en spændende rejse med stor vækst.  Hvis du har god forretningsforståelse og er god til at skabe stærke relationer, så læs videre!

Jobbet
Har du lyst til at arbejde i en succesrig organisation med høje ambitioner, hvor HR-indsatsen prioriteres højt?

Accura er et dynamisk og nytænkende erhvervsadvokatkontor beliggende i Hellerup. Firmaet er i stor vækst og flytter primo 2023 til nyt domicil i Nordhavn. Vi søger endnu en kollega til vores kompetente og dedikerede HR Business Partner team. Som HR Business Partner i et af Danmarks absolut førende advokatselskaber skal du understøtte dit eget forretningsområde og får mulighed for at arbejde med en bred vifte af HR-opgaver. Vi har konstant fokus på medarbejdertrivsel og er drevet af det personlige engagement. Vi sætter en ære i, at vores arbejde er af højeste kvalitet, og at vi yder den bedste og mest dedikerede service til vores kunder og hinanden.

Som HR Business Partner er dit primære ansvar at sikre, at HR-agendaen får høj prioritet i dit forretningsområde. Her vil du således:

  • drive og implementere Accuras HR-processer
  • yde support i forhold til rekruttering og onboarding af nye kollegaer
  • drive og sikre opfølgning på performance- og udviklingsaktiviteter
  • løbende have 1:1-møder med partnerne
  • yde personalejuridisk rådgivning i forbindelse med personalesager

Du vil få en bred berøringsflade med såvel medarbejdere som partnere, og din hverdag vil være meget varieret.

Du vil tage initiativ til udvikle nye HR-ydelser og medvirke til at professionalisere de eksisterende. I tæt samarbejde med resten af HR-afdelingen og de øvrige stabsfunktioner i Accuras administrationsteam vil du endvidere være med til at yde en høj service på tværs af forretningen, og der kan derfor i perioder være lange arbejdsdage.

Du vil indgå i tæt samarbejde med vores HR-direktør, seks HR Business Partnere, herunder en HR-teamleder og fire andre HR-kolleger.

Vi tilbyder
Accura tilbyder et alsidigt job som HR Business Partner i en ung, flad organisation med en stærk kultur, der er drevet af et højt fagligt ambitionsniveau, professionalisme og resultater. Vi er 440 medarbejdere med et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske pensions- og sundhedsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse lønnedgangsordninger, fitnessaftaler, massageordning m.m. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, gode faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

Om dig

  • Du har mindst syv års erfaring inden for HR og mindst tre års erfaring med rollen som HR Business Partner.
  • Kendskab fra advokat-, revisions- eller konsulentbranchen vil være en fordel.
  • Du har en videregående uddannelse som fx cand.merc., cand.jur. eller kvalifikationer på tilsvarende niveau
  • Du er en person, man naturligt søger råd hos, og du er vant til at agere sparringspartner på alle niveauer i organisationen, også på direktionsniveau.
  • Du er udviklingsorienteret og har erfaring med at drive og implementere HR-processer.
  • Du er analytisk og arbejder struktureret med en god sans for tal.
  • Du er gerne certificeret i Masters MPA- og ACE-test.
  • Du skriver og taler flydende dansk og har gode engelskkundskaber.
  • Du trives med at være “hands-on”, har sans for detaljen og vægter grundighed og kvalitet højt.
  • Du er imødekommende, empatisk og værdsætter et stærkt sammenhold.
  • Dit serviceniveau er højt, og du er en positiv, fleksibel, effektiv og initiativrig holdspiller med en sund dømmekraft.

Ansøgning
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbeviser og karakterer.  Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til CPO Mikala Burman på 3078 6723.

Søg stilling