Fagligt dygtig og ambitiøs ERP-specialist i stor advokatvirksomhed i Hellerup

Har du hands on-erfaring med optimering af processer og systemunderstøttelse, og har du lyst til at være en del af en dynamisk og nytænkende økonomifunktion? Så hører vi gerne fra dig!

Jobbet
Som en naturlig del af Accuras vækst og digitaliseringsrejse har vi besluttet at udvide systemunderstøttelsen af vores daglige processer og søger i den forbindelse en medarbejder til at udvikle og fremme anvendelsen af vores ERP-system. Ejerskabet af vores ERP-system er forankret i Økonomi, og du vil indgå i et dynamisk og meget engageret finansteam. Vi leder efter en person, som har lyst til at være en væsentlig bidragsyder til optimering af vores processer i samarbejde med vores juridiske afdelinger og den øvrige administration (særligt IT/Compliance/Sagsadministration).

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Løbende vedligehold af ERP-systemer, herunder opdateringer og opgradering
  • Ansvar for systemændringer og udvikling af systemer i samarbejde med eksterne leverandører
  • Sikring af, at driften er velfungerende i samarbejde med IT
  • Undersøgelse og identifikation af fejl i datastrømme og forslag til forbedringer
  • Implementering af diverse add-ons (portaler, apps mv.) til ERP-systemerne
  • Nært samarbejde med Business Controlling om datafangst og datakvalitet
  • Videndeling og undervisning i anvendelsen af Maconomy
  • Go-to person ved systemfejl og sværere problemstillinger.

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et spændende job i en ung, flad organisation. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling. Du vil blive en del af et engageret team, hvor trivsel vægtes højt.

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer, ekskl. frokost. Vi har gode ansættelsesforhold bl.a. overtidsbetaling, sociale arrangementer, frokostordning og sundhedsforsikring, og allerbedst er vores sammenhold og drive!

Hvem er du?
Vi forestiller os, at den rette kandidat til stillingen kommer med flere af nedenstående erfaringer og kompetencer:

  • Hands on-erfaring med vedligehold og implementering af ERP-system
  • God til at styre IT-leverandører, så deadlines overholdes, og sikre, at kvaliteten er høj
  • Finansiel forståelse, så du fx vil fange, hvis timer ikke bliver registreret som omsætning
  • Gode kommunikationsevner og trives med at have en stor kontaktflade
  • God til at forstå forretningens behov og oversætte dem til IT-processer og understøttende forretningsprocesser
  • Gode analytiske evner, velorganiseret og god til at eksekvere.

Derudover sætter du som person en ære i at levere den rigtige løsning og et gennemarbejdet produkt. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar, samtidig med at du har en veludviklet sans for samarbejde.

Hvem er Accura?
Accura er et af Danmarks førende erhvervsadvokatfirmaer og er markedsledende inden for transaktioner. Vi er et kontor med højt til loftet og kort fra tanke til handling, og vi er lige over 400 medarbejdere. I 2023 flytter vi til vores nye domicil i Nordhavn.

Hvad gør du nu?
Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV og relevante papirer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Sandra Helene Pedersen på +45 3945 3965.

Søg stilling