Erfaren financial controller med flair for optimering til stor advokatvirksomhed i Hellerup

Er du struktureret og effektiv, har du erfaring med bl.a. afstemninger til månedsafslutninger og månedsrapportering, og har du lyst til at være en del af et af de stærkeste og mest dynamiske hold i den danske advokatbranche? Så hører vi gerne fra dig!

Jobbet
Vi søger en dygtig og erfaren financial controller til Accuras økonomiafdeling, der dagligt yder en høj service til vores jurister og øvrige medarbejdere.

For at lykkes i rollen skal der være en høj grad af selvstændighed og ejerskab for sine opgaver og ansvarsområder. Det er en stilling hvor der vil være videndeling og sparring om opgaverne.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Månedsafslutningsprocessen
  • Månedsrapporteringen
  • Øvrig intern rapportering
  • Kontakt til og håndtering af udenlandske datterselskaber
  • Ansvarlig for årsafslutningsprocessen
  • Gennemgang af årsregnskaber og kontakt til revisor
  • Udarbejdelse af afvigelsesforklaringer til månedsrapporteringen
  • Projekter i økonomiafdelingen (fx implementering af nye systemer)
  • Optimering, udvikling og vedligeholdelse af processer og arbejdsgange i afdelingen
  • Diverse assistance til huset
  • Ad hoc-opgaver i økonomiafdelingen.

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et spændende job i en ung, flad organisation. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling. Du vil blive en del af et engageret team hvor trivsel vægtes højt.

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer, ekskl. frokost. Vi har gode ansættelsesforhold bl.a. overtidsbetaling, sociale arrangementer, frokostordning, sundhedsforsikring og allerbedst er vores sammenhold og drive!

Hvem er du?

  • Du har en økonomiuddannelse – HD(R) eller lignende
  • Du har mindst 5 års erfaring fra lignende stilling
  • Du har erfaring med excel (PowerQuery og PowerPivot er en fordel)
  • Erfaring med PowerBI vil ligeledes være en fordel
  • Du er hands-on og noget af en ildsjæl med et højt drive, og du følger altid tingene til dørs
  • Du er detaljeret og analytisk orienteret
  • Du kan bevare overblikket i travle situationer
  • Du har en positiv indstilling og er serviceminded.

Hvem er Accura?
Accura er et af Danmarks førende erhvervsadvokatfirmaer og er markedsledende inden for transaktioner. Vi er et kontor med højt til loftet, kort fra tanke til handling og vi er lige over 400 medarbejdere. I 2023 flytter vi til vores nye domicil i Nordhavn.

Hvad gør du nu?
Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv og relevante papirer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Sandra Helene Pedersen på [email protected]

Søg stilling