Erfaren advokat til komplekse rets- og voldgiftssager til vores afdeling for Konfliktløsning

Er du advokat med erfaring og interesse inden for rets- og voldgiftssager? Og har du et ønske om at specialisere dig yderligere inden for behandling af internationale voldgiftssager med særligt fokus på M&A, W&I mv.? Så læs mere her, Accuras afdeling for Konfliktløsning har travlt, og vi søger derfor en advokat med relevant erfaring.

Om jobbet
Accuras afdeling for Konfliktløsning er en ambitiøs og voksende afdeling, der har fokus på komplekse rets- og voldgiftssager inden for det erhvervsretlige område for både danske og udenlandske klienter

Vi arbejder bredt med erhvervslivets tvister, men har særligt fokus på tvister vedrørende M&A, kontraktansvar og kontraktfortolkning, bestyrelsesansvar, revisor- og advokatansvar, erhvervs- og produktansvar, finansielle virksomheders forhold, entreprise, og W&I-forsikringer. Det omfatter både retssager, men også danske og internationale voldgiftssager, som vi er blandt de førende inden for, både som partrepræsentanter og voldgiftsdommere

Vi arbejder i et topprofessionelt, men uhøjtideligt, miljø, hvor kravene til faglighed og kommerciel forståelse er store. Du vil blive en del af et voksende specialistteam, hvor du vil få rig mulighed for selvstændigt at føre egne sager, men også være en del af et team på større og mere komplekse sager. Vi arbejder tæt sammen i teamet og sparrer dagligt med hinanden på tværs af anciennitet. Herudover vil du få en bred kontaktflade og samarbejde med resten af huset – arbejdet er således team-orienteret, og meget vil komme til at foregå på engelsk

Om os
Accura tilbyder et kompetencegivende job i en udviklende og dynamisk virksomhed med høje ambitioner og en flad organisation. Vi er godt 450 medarbejdere, heraf mere end 180 jurister. Vi har et unikt sammenhold, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har gennem Accura Academy et af branchens mest ambitiøse programmer for efteruddannelse af vores medarbejdere.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske pensions- og sundhedsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse lønnedgangsordninger, fitnessaftaler og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, topmoderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet

Om dig

  • Du er advokat med relevant erfaring inden for rets- og voldgiftssager
  • Du kan både være 1.-års-advokat eller advokat med mange års erfaring – det vigtigste er, at du har erfaring inden for vores specialer og formentlig har baggrund fra et andet større advokathus eller specialistkontor
  • Du har interesse for konfliktløsning
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau
  • Du er imødekommende, afbalanceret og robust med et højt “drive” og faglig stolthed
  • Du trives med en travl hverdag med et højt arbejdstempo
  • Du er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og troværdighed
  • Du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning og intelligente løsninger
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams, og du udstråler engagement og arbejdsglæde
  • Du er grundig og kvalitetsbevidst
  • Du har gode analytiske evner og en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver

Ansøgning
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbeviser og karakterer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til partner Jacob Møller Dirksen på 3078 6701 eller HR Business Partner Birgitte Feldtskov på 3945 0159

Søg stilling