Er du vores nye sekretær i afdelingen for Konkurrence- og Udbudsret?

Er du en dynamisk, energisk og humoristisk person? Stortrives du i en koordinerende rolle? Kan du lide at have overblik, koordinere og arrangere? Og har du mod på en spændende og travl hverdag, hvor tingene går hurtigt og hvor vi fejrer sejre for fuld musik? Så har vi et job til dig, som sekretær i afdeling for Konkurrence- og Udbudsret med tiltrædelse hurtigst muligt!

Jobbet
Accura har stor succes med at rådgive dansk og internationalt erhvervsliv samt offentlige myndigheder, og vi er konstant i bevægelse. Vi rådgiver virksomheder, institutioner og myndigheder om alt fra transaktioner og konkurrenceretlig M&A til straffesager på konkurrencerettens område. Og vi rådgiver ordregivere og tilbudsgivere om offentlige indkøb og offentlig-private samarbejdsaftaler.

Derfor er vi på udkig efter en sekretær, som bliver et centralt omdrejningspunktet for vores ambitiøse team.

Som sekretær får du en central koordinerende rolle i afdelingen, og vi kan love dig, at det bliver spændende. Du vil være en central figur i forhold til koordinering af møder, arrangementer og rejser, du vil være en vigtig spiller i forhold til administrative sager. Du får en afgørende rolle i forhold til korrektur, styring af mødemateriale og du skal have lyst til og kunne begå dig godt på både dansk og engelsk.

Men vigtigst af alt, så skal du være en proaktiv holdspiller, med et stærkt drive og en lyst til at blive en del af dynamisk team, der arbejder benhårdt for vores klienter og som fejrer vores sejrer i fællesskab.

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer, ekskl. frokost, men stillingen kræver fleksibilitet i forhold til planlægning af overarbejde og afspadsering.

Vi tilbyder
Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og spændende virksomhed med flad organisation og mere end 400 medarbejdere, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling. Vi tilbyder efteruddannelse igennem Accura Academy. Du deltager i vores obligatoriske pensions- og sundhedsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse lønnedgangsordninger. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, moderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

Om dig

  • Du har erfaring fra en lignende stilling eller en stilling som PA.
  • Du er dynamisk, udadvendt og energisk.
  • Du stortrives i en koordinerende rolle, elsker at blive udfordret og er ikke bange for at have mange bolde i luften.
  • Du er servicemindet, procesorienteret, initiativrig og selvkørende.
  • Du er stærk på dansk og engelsk, både i tale og på skrift.
  • Du mestrer IT og har et godt blik for det visuelle udtryk
  • Du er en holdspiller, som udstråler arbejdsglæde, selv når der er travlt.
  • Du tør tage ansvar og fylde noget som omdrejningspunktet i teamet.

Ansøgning
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbeviser og karakterer.  Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR team leader & business partner Billa Gramkov på 3078 6665.

Søg stilling