Advokater, senioradvokater eller erfarne cand.merc.(jur.)’er til Accuras afdeling for Vedvarende Energi (kommercielle kontrakter) (flere kontorer)

Er du advokat, erhvervsjuridisk rådgiver/cand.merc.(jur.), eller har du en tilsvarende uddannelse fra et andet land, og brænder du for vedvarende energi? Så kan du nu blive en del af et af de dygtigste og mest kompetente juridiske teams i branchen i for vedvarende energi! Vi søger lige nu 4-6 personer til vores kontorer.

Jobbet
Danmark har en helt særlig position inden for udviklingen og kommercialiseringen af vedvarende energi og er på mange områder markedsledende inden for den massive globale investering i udvikling og udrulning af projekter vedrørende vedvarende energi. Det afføder en helt naturlig efterspørgsel efter rådgivning, hvor markedet er præget af store og langvarige komplekse projekter og transaktioner.

Accura etablerede 1. januar 2022 et nyt, selvstændigt forretningsområde inden for vedvarende energi med flere internationale kontorer, og vi er en af hovedspillerne inden for vedvarende energi på det internationale marked. Afdelingen består i dag af 42 kolleger med kontorer i både Hellerup, Aarhus, London, New York, Singapore og Taiwan. Vi arbejder i en international kontekst på tværs af tidszoner og kulturer.

I afdelingen beskæftiger vi os med juridisk og kommerciel rådgivning inden for vedvarende energi, ny teknologi og energi- og forsyningsret, og vi har stor erfaring med rådgivning og håndtering af de langvarige, komplekse processer, der typisk er i forbindelse med vedvarende energi.

Du vil du få en enestående chance for at medvirke til at løse nogle af afdelingens spændende og komplekse sager, arbejde tæt sammen med et af de dygtigste teams i branchen og levere nogle af markedets bedste juridiske og kommercielle løsninger både i Danmark og internationalt.
Da stillingen er internationalt funderet, søger vi rådgivere, som kan være kvalificerede i en eller flere jurisdiktioner og til at arbejde på et eller flere kontorer, da arbejdsstedet kan være enten Hellerup, Aarhus, New York, Singapore, Taiwan eller vores nye planlagte kontor i Tokyo.

Opgaver:
Du vil bl.a. komme til at arbejde med følgende opgaver:
•    Ansvar for udarbejdelse af udbudsmateriale
•    Kommentering af kontrakter vedrørende levering og service, konsulentaftaler mv.
•    Forhandling af kontrakter vedrørende levering og service, konsulentaftaler mv.
•    Projektudvikling af forskellige typer af projekter vedrørende vedvarende energi
•    Ansvar for styring af projekter
•    Udarbejdelse af forhandlingsstrategier for større udbud
•    Kontraktstyrings- og projektledelsesopgaver
•    Udarbejdelse af materiale til og deltagelse i pitches og workshops
•    Ansvar for oplæring af kolleger.

Vi arbejder i et professionelt miljø, hvor kravene til faglighed og kommerciel forståelse er store. Arbejdet foregår internationalt og med omfattende rejseaktivitet.
Vi investerer mange ressourcer i ledelse og udvikling, og der vil gennem hele din karriere blive lagt stor energi i din personlige udvikling i et teambaseret miljø.

Vi tilbyder
Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og spændende virksomhed med flad organisation og 400+ medarbejdere, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.
Vi har gennem Accura Academy et af branchens mest ambitiøse programmer for efteruddannelse af vores medarbejdere. Kurserne afholdes som udgangspunkt på Accuras hovedkontor i Hellerup.

Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område, i erkendelse af at forholdet til nærmeste leder er helt afgørende for at motivere, tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og styrke deres performance.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår med overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer, ekskl. frokost. Du deltager i vores obligatoriske sundheds- og pensionsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger. Derudover har vi en fantastisk frokostordning, moderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

Om dig
•    Du er cand.jur., cand.merc.(jur.) eller har en tilsvarende uddannelse fra et andet land, og du har erfaring eller interesse inden for vedvarende energi.
•    Du har stor interesse for kommercielle kontrakter og vedvarende energi.
•    Du har gode karakterer.
•    Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
•    Du er imødekommende, afbalanceret og robust med et højt “drive” og faglig stolthed.
•    Du er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og er troværdig.
•    Du er analytisk og struktureret, og du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning og intelligente løsninger.
•    Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.

Ansøgning
Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit CV, eksamensbevis og karakterer/karakterudskrift. Anfør, hvilket kontor (eller kontorer) du gerne vil have som primært arbejdssted (Hellerup, Aarhus, New York, Singapore, Taiwan eller Tokyo). Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til director Jesper Philip på telefon 3945 2868 eller HR business partner Mette Bækgaard Henningsen på telefon 3078 0149.

Søg stilling