Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

;

Morten Langer modtager H.G. Carlsens Pris 2019


“Morten Langer er bredt anerkendt for sin dybe faglige indsigt. Han har bidraget aktivt til at fremme gode kollegiale relationer og er alment værdsat som en fremtrædende repræsentant for standen.”


Fornem hæder til partner Morten Langer

Foreningen Ansættelsesadvokater har tildelt årets H.G. Carlsens Pris til Morten Langer, som er partner i Accuras Afdeling for Ansættelsesret.

Morten Langer er en af Danmarks mest erfarne eksperter inden for det private arbejdsmarked, hvor han har repræsenteret virksomheder i næsten 30 år.

Han modtager i dag prisen som en hæder og påskønnelse af ”en særlig, mangeårig indsats på det arbejds- og ansættelsesretlige område”.

Priskomiteen har bl.a. valgt Morten Langer, fordi han har beskæftiget sig med området på et højt fagligt niveau, siden han afsluttede sin juridiske uddannelse i 1990.

Komiteen begrunder deres valg af Morten Langer med denne motivation:

"Morten er en af de førende eksperter inden for ansættelsesretten. Det kommer blandt andet til udtryk i en række bøger, som han er forfatter eller medforfatter til. Endvidere har Morten Langer omfattende procedureerfaring og har procederet flere principielle sager ved blandt andet Højesteret og EU-Domstolen. Morten Langer har desuden undervist på universitetsniveau og har givet talrige oplæg og foredrag ved faglige arrangementer og kurser."

Priskomiteen fremhæver også, at Morten Langer er bredt anerkendt for sin dybe faglige indsigt, ligesom han har bidraget aktivt til at fremme gode kollegiale relationer og er alment værdsat som en fremtrædende repræsentant for standen.

H.G. Carlsens Pris er den største anerkendelse inden for det ansættelsesretlige område.

Ivan Madsen, direktør hos Accura, siger om prisen: "Vi er glade og stolte både på Mortens og Accuras vegne. Det er en meget fin og velfortjent anerkendelse, der understøtter Accuras satsning på dette vigtige område."

Morten Langer giver den økonomiske påskønnelse direkte videre til Gadejuristen på Vesterbro.


Om H.G. Carlsens Pris

Bestyrelsen for Ansættelsesadvokater indstiftede i 2008 H.G. Carlsens Pris.

Advokat H.G. Carlsen var en pioner i udviklingen af den ansættelsesretlige disciplin. Ud over at være en meget aktiv procedør og rådgiver udgav han i 1963 1.-udgaven af Dansk Funktionærret, som i mange år var den ledende funktionærretlige fremstilling, og som den dag i dag stadig er en nødvendig del af den ansættelsesretlige litteratur. H.G. Carlsen døde i 2001.

Med uddelingen af den årlige pris ønsker Ansættelsesadvokater at skabe opmærksomhed om udviklingen af den ansættelses- og arbejdsretlige disciplin.

Prismodtageren inviteres til at holde en forelæsning for foreningens medlemmer i forbindelse med den årlige generalforsamling og modtager sammen med prisen DKK 25.000.

Læs mere om prisen her.


Morten Langer

Morten Langer
Morten Langer

Partner, Advokat (H)

Mobil: +45 3078 6604
morten.langer@accura.dk