Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

;

Advokatrådet udpeger Accura-partner til Voldgiftsinstituttets bestyrelse


Jacob Møller Dirksen er nyt medlem i Voldgiftsinstituttets bestyrelse

Advokatrådet har udpeget Partner Jacob Møller Dirksen fra Accuras Afdeling for Konfliktløsning til nyt medlem i Voldgiftsinstituttets bestyrelse. 

Jacob Møller Dirksen er blandt landets førende advokater inden for rets- og voldgiftssager på det erhvervsretslige område og udpeges tillige ofte som voldgiftsdommer (formand, enedommer eller partsudpeget) i danske og internationale voldgiftssager, herunder ved ICC og Voldgiftsinstituttet.

Gennem mange år har Jacob rådgivet et betydeligt antal danske og udenlandske klienter i omfattende sagskomplekser ved domstolene og ved danske og internationale voldgiftsretter.

Jacob har omfattende foredrags- og undervisningserfaring og har blandt andet gennem flere år fungeret som ekstern lektor i international voldgift og international handelsret. Han underviser desuden jævnligt og holder kurser i voldgift samt erstatnings- og forsikringsretlige emner, ligesom han sidder i bestyrelsen for Dansk Forening for Voldgift.


Om Voldgiftsinstituttet

Voldgiftsinstituttet er en non-profit selvejende institution stiftet i 1981, der medvirker til løsning af forskellige tvister. Voldgiftsinstituttet ledes af en bestyrelse, som udpeges af en række støtteorganisationer.

Læs mere om Voldgiftsinstituttet og bestyrelsen her


Jacob Møller Dirksen

Jacob Møller Dirksen
Jacob Møller Dirksen

Partner, Advokat (L), LL.M.

Mobil: +45 3078 6701
jacob.moller.dirksen@accura.dk