Vi bruger cookies på accura.dk

accura.dk anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og funktionaliteten. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om cookies på accura.dk. God fornøjelse.

Læs mere om vores cookie-politik og få vejledning til at slette cookies

Nyuddannet advokatfuldmægtig eller cand.merc.(jur.) til Bank & Finans

Har du interesse for og et ønske om at specialisere dig inden for bank- og finansieringsret? Er du nyuddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.) eller ved at færdiggøre studiet? Og er du blandt de absolut dygtigste på din årgang, og har du lyst til at lære af nogle af de dygtigste i branchen? Vi har travlt med mange spændende sager og søger derfor endnu en advokatfuldmægtig eller erhvervsjuridisk fuldmægtig.

Søg stillingen

JOBBET

Som advokatfuldmægtig eller cand.merc.(jur.) i Accuras afdeling for Bank & Finans vil du få en direkte og tæt kontakt til kunderne og en enestående mulighed for at specialisere dig inden for finansierings- og ejendomsret. Vi har betydelig kompetence inden for området, og bistår primært danske og udenlandske banker, større virksomheder og private equity fonde.

Vores rådgivning omfatter navnlig:

  • Finansiering af køb af virksomheder og ejendomsprojekter
  • Strukturerede finansieringer
  • Finansielle virksomheder
  • Investeringsforeninger

Vi har de seneste år bistået i forbindelse med finansieringen af de største virksomheds- og ejendomshandler i Danmark.     

Vi arbejder i et topprofessionelt miljø, hvor kravene til faglighed og kommerciel forståelse er store. Du vil blive en del af et specialistteam på ni jurister og en sekretær, og vil herudover også få en bred kontaktflade og samarbejde til resten af huset. Meget af arbejdet vil foregå på engelsk.

VI TILBYDER

Accura tilbyder et kompetencegivende job i en ung og spændende virksomhed med flad organisation og godt 200 medarbejdere, heraf mere end 100 jurister, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi tilbyder igennem Accura Academy efteruddannelse af vores medarbejdere.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, og tilbyder som noget særligt i advokatbranchen, overtidsbetaling i forholdet 1:1 for samtlige timer, der ligger ud over den ugentlige arbejdstid på 37 timer (dvs. også inklusiv ikke-debiter bare timer), ekskl. frokost samt.

Du deltager i vores obligatoriske sundheds- og pensionsordning og har mulighed for at tilmelde dig diverse bruttolønsordninger, fitnessaftaler og massageordning. Derudover har vi en fantastisk personalerestaurant, moderne faciliteter, sociale arrangementer og meget andet.

OM DIG
  • Du er nyuddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.) eller bliver færdig med studiet i vinteren 2019.
  • Du har interesse for bank- og finansieringsret og transaktionsarbejde.
  • Du er blandt de dygtigste på din årgang og har gode karakterer i især de formueretlige fag.
  • Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.
  • Du er imødekommende, afbalanceret og robust med et højt "drive" og faglig stolthed.
  • Du er god til at kommunikere, har gennemslagskraft og er troværdig.
  • Du er analytisk og struktureret, og du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning og intelligente løsninger.
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams og tør tage ansvar for dine opgaver.

ANSØGNING

Send en motiveret ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit cv, eksamensbevis og karakterblad. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Billa Gramkov på 3078 6665.